Legens flertydighed

Hvordan har lærere det med børns leg? Hvad forestiller lærere sig, at leg skal gøre godt for? Uden at vide det med sikkerhed kunne det antages, at mange lærere vil føle sig trygge ved sammensætninger som: leg og læring eller legende læring, som en nylig udkommet bog hedder. Rigtig mange indskolingslærere har gennem mange år læst sig til de sandheder, der rummes i ovenstående. Der er en sammenhæng mellem leg og læring, og for mange elever i skolen vil en legende tilgang til læring - en funktionalistisk sammenhæng - skabe mere effektiv læring.

Nu er der kommet en bog, der udfordrer vores tænkning om leg. Og det er en spændende og velskrevet bog, der grundigt gennemgår og diskuterer begrebet leg og gør det, så de fleste lærere og pædagoger vil have gavn af at læse bogen. Flere grundlæggende positioner gennemgås: barndommen som idylliseret legestilstand, leg som ikke styret tid, barndom som ventetid, barndom som afvikling, forestillingen om det normale barn.

Et gennemgående navn er B. Sutton-Smith, der er helt ukendt for denne anmelder, men er en stor inspiration for Maria Øksnes. Også aktuelle temaer behandles spændende i bogen, for eksempel leg og digital barndom. Den afsluttende diskussion i bogen og der, hvor forfatteren selv tydeligst er begejstret, handler om begrebet Karnevalistisk leg, her refereres til Bakhtin og minsandten også til H.G. Gadamers værk »Sandhed og metode«. »Legens flertydighed« er en god bog, der fortjener mange læreres læsning, og som sagtens kunne blive en meget anvendt bog på pædagoguddannelsen.