Leg skal styrke elevernes trivsel på ghettoskole

Skolen ligger i et socialt belastet boligkvarter, og halvdelen af eleverne har en anden baggrund end dansk. Netop derfor er det ekstra vigtigt at satse på leg, mener skoleleder Mogens Falk.

"Mange af vores elever er ikke vant til dialogen, og fordi de mangler ord, slår de sig ofte ud af en konflikt. Børn får gode relationer til hinanden, når de leger, og de oplever, at de selv kan løse deres problemer", siger Mogens Falk.

Han sørgede for at få skolebestyrelsen med på en konference om sundhed i januar. Her hørte deltagerne professor Bente Klarlund Petersen fortælle, at 75 procent af sundheden kommer fra bevægelse. Så ønsker man at fremme sundheden på sin skole, skal vægten lægges på at få børnene til at røre sig mere i hverdagen. Den fysiske aktivitet skal så understøttes af sund og lækker mad.

T'et i AKT bliver let glemt

Bagefter fortalte pædagogisk konsulent Lars Hazelton fra Gerlev Center for Leg, Krop og Kultur, at børnene skal lære lege, hvor de bruger kroppen som redskab. Og at man kan lave simple, men gode legerum i skolegårdens zoner: Med et par fliser i en græsplæne har man en rundboldbane og ved at male et par streger i hver sin ende af skolegården, er der en bane til tagfat.

Oplæggene gjorde indtryk, så nu er Søndermarkskolen ved at ændre sin skolegård, så den appellerer mere til leg. Skolen har også indført legepatruljer, hvor elever fra 5. klasse udleverer legeredskaber til både indendørs og udendørs brug.

"Det gør andre skoler også, men vi sætter ind på hele skolen og arbejder blandt andet med trivselspædagogik i de ældste klasser", siger Mogens Falk, der betragter indsatsen som en del af skolens AKT-pædagogik (adfærd, kontakt og trivsel).

"Normalt fylder adfærd og kontakt mest, men vi satser på at få trivslen med gennem den positive, anerkendende tilgang, der ligger i leg", siger skolelederen.

En kilde til sjove oplevelser

Det handler i høj grad om at se muligheder, mener AKT-pædagog Birgitte Enoksen, der leder legepatruljerne på Søndermarkskolen og står foran at skulle på kursus i gamle idrætslege i Gerlev Legepark ved Slagelse.

"Leg er børns foretrukne aktivitet, og ved at give dem mulighed for at leve legen ud, undgår vi at skulle begynde hver time med at løse 17 konflikter, som er opstået, fordi børnene ikke har haft noget at give sig til i frikvarteret", siger Birgitte Enoksen.

Der tales adskillige sprog på Søndermarkskolen, men børn tænker ikke over, hvilken baggrund de andre elever har, mener AKT-pædagogen.

"Når de alligevel vælger deres 'egen' nationalitet, er det igen udtryk for, at de ikke har noget at være fælles om. Leg er en kilde til at få sjove oplevelser sammen. I legen skal børnene finde ud af at samarbejde, de skal forhandle sig frem til løsninger, de skal kunne tåle at tabe og vinde, og de lærer om deres egen formåen - om de er hurtige eller langsomme".

Eleverne skal lære at aftale simple regler

I et socialt belastet kvarter giver legen også børnene et frirum,

"Eleverne skal kun forholde sig til sig selv og kammeraterne. Nogle af vores børn har svært ved at begå sig socialt, fordi samvær kræver empati og situationsfornemmelse. Derfor har de godt af at lege efter regler", siger Birgitte Enoksen.

Nogle børn kan have svært ved at indordne sig efter reglerne. Derfor skal der være flere voksne til stede i frikvartererne til at støtte børnene i legen. Til gengæld får man en god kontakt til børnene, mener Birgitte Enoksen, der lige er begyndt at arbejde med slåskultur med en gruppe drenge.

"Drenge vil gerne slås og fægte, men hvis de gør det på egen hånd, bliver de let for hårde ved hinanden. De skal lære, at legen skal stoppe, når modstanderen ligger ned og siger 'Jeg giver på'. Derfor lærer vi børnene, at når de aftaler simple regler, så bliver legen god. De skal lære selv at finde ud af det", siger Birgitte Enoksen.