Leg med sproget giver bedre læsere

Projektet har identificeret nogle med- og modvindsfaktorer for læseundervisningen.

"Der er desværre ikke nogen enkelt model, som fører til de gode resultater", siger seniorforsker Jan Mejding. "Men vi har fundet nogle faktorer, som er medvirkende til at børnene bliver gode til at læse, og nogle, der modvirker det".

Blandt andet viser Danlæs-projektet, at det har en positiv effekt, hvis der allerede børnehaveklassen bliver arbejdet med læseforberedende aktiviteter som fonologisk og sproglig opmærksomhed. Øvelserne er med til at gøre børnene opmærksomme på sprogets lyde og indhold.

"Når børn taler, tænker de ikke over sproget, de taler bare. Men det er en medvindsfaktor, hvis børnene allerede i børnehaveklassen har leget med, hvad et sprog er, og hvad det kan bruges til både på indholdssiden og på lydsiden", siger Jan Mejding.

For meget tværfagligt er skidt for læsningen

En anden positiv faktor er, når læseundervisningen følger en årsplan, som er drøftet og bliver bakket op af forældrene. Uro og sygdom i klassen har derimod negativ effekt, og det samme har det, hvis der i høj grad arbejdes med tværfaglige emner og projekter.

"Vi ved ikke, hvorfor en høj grad af tværfagligt arbejde har en negativ effekt, vi kan kun se, at det er sådan ud fra resultaterne. Men man kan spekulere over, om det handler om, at man mister fokus på det basisfaglige, når man arbejder tværfagligt", siger Jan Mejding.

Han understreger, at forskningsprojektet alene har set på læsning.

"Det her betyder ikke, at man ikke lærer noget, når man har meget tværfagligt arbejde. Men man skal måske være opmærksom på, om ens klasse er klædt på til det tværfaglige arbejde, hvis man for eksempel har flere svage læsere siddende", siger han.