Lederne vil selv forhandle

Danmarks Lærerforening forhandler stadig løn og arbejdsvilkår for skolelederne, selv om de melder sig ud af Lærerforeningen. Det skal der laves om på, mener Danmarks Skolelederforening.

En advokat skal undersøge, hvordan foreningen kan få forhandlingsretten for skolelederne.

- Advokaten skal blandt andet give os et bud på, om vi skal have 51 procent af lederne som medlemmer, som samtidig ikke er med i DLF, inden vi kan få forhandlingsretten, siger skoleledernes formand, Hans Martin Jepsen.

Advokaten, som har ført en række sager for Kommunernes Landsforening, skal også se på, om en arbejdsgiver kan 'indgå aftaler direkte med enkelte ansatte eller grupper af ansatte skoleledere, som ikke er medlemmer af DLF'. Og han skal undersøge, om Skolelederforeningen kan få ret til såkaldt parallelforhandling.

- Det er måske en vej, vi kan gå, men skal vi nu ikke afvente det juridiske responsum, som vi har bestilt? Så vil jeg til den tid gerne orientere Folkeskolen om det, siger Hans Martin Jepsen.

Til gengæld skal advokaten ikke se på, om skolelederne kan få noget af DLF's formue med over i den nye lederforening.

- Det er helt udelukket. Vi melder os ikke ud som en samlet gruppe, men som enkeltpersoner. Derfor kan vi ikke gøre krav på noget som helst, siger Hans Martin Jepsen.

- Skolelederne kan tidligst få retten til at forhandle løn i 1999, siger Hans Martin Jepsen. Men det skal de aldeles ikke sætte næsen op efter, forsikrer formanden for DLF, Anni Herfort.

- Sidste gang fik ledernes løn et løft. Det skete som en anerkendelse af deres arbejde. Samtidig kan en højere løn til lederne være med til at løfte lærernes løn på længere sigt. Derfor er det vigtigt, at vi har en fælles strategi for lønforhandlingerne, siger Anni Herfort.

Altid to parter

Anni Herfort mener, det er naivt at tro, at den enkelte skoleleder kan skaffe sig bedre vilkår ved selv at forhandle med forvaltningschefen.

- I en forhandling er der altid to parter med modstridende interesser. Derfor sikrer man sig de bedste løn- og arbejdsforhold ved at være en stor gruppe frem for en lille gruppe. Jo større fællesskab, desto stærkere står man, også lokalt, siger Anni Herfort.

- Jeg tror ikke, at ret mange skoleledere melder sig ud af DLF. De fleste kan se mulighederne i vores model med lokale netværk for ledere, samtidig med at de kan søge hjælp centralt i DLF, siger Anni Herfort.

Før jul sendte hun et brev til skolelederne, hvor hun appellerer til, at de bliver i DLF. Hun fremhæver blandt andet, at DLF har afsat 3,5 millioner kroner til at løse opgaven med skoleledernes overgang til nye lønformer til foråret.

- Vi har så mange fælles opgaver, at det er naturligt og rigtigt, at vi alle er medlemmer af DLF. Vi har et fælles ansvar over for skolens udvikling, vi skal arbejde sammen om at gøre folkeskoleloven til virkelighed, og vi skal udvikle skoleledernes lønforhold. Jeg kan ikke fåøje påén eneste fordel ved, at vi står hver for sig, siger Anni Herfort.

jk, stan og -th