Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lederforflyttelser frustrerer lærere

Mange kommuner flytter rundt på skolelederne, når skolestrukturen ændres. Forflyttelserne frustrerer lærerne. Formand for skolelederne mener, at lederforflyttelser kan være gode, hvis kommunen ønsker at ændre en skoles kultur.

Foto: Kirstine Theilgaard
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
16. januar 2012, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

På Bjergmarkskolen i Holbæk nedlagde lærerne arbejdet i protest mod, at de ikke blev inddraget i processen, hvor tyve skoleledere skulle spares væk. I Guldborgsund blev næsten alle skoleledere flyttet, da kommunen ønskede fem færre skoler. I Helsingør måtte en lærer til samtale på kommunaldirektørens kontor, fordi han havde udtalt sig kritisk i Helsingør Dagblad om forflyttelsen af lederen på skolen.

"Det giver en utryg proces, når der bliver flyttet rundt. Det giver frustrationer", siger formand for Helsingør Lærerforening Vera Sandby Hansen.

Tillid kræver tid

Hun understreger, at det tager en vis tid at opbygge et godt forhold til en skoleleder, og at de forflyttelser, som lige nu er meldt ud i Helsingør, påvirker skolernes hverdag.

"Det er vigtigt, at lærerne har overskud i hverdagen. Lærerne bliver naturligvis frustrerede, når der ikke synes at gælde ens kriterier for skolerne for udnævnelsen af den daglige pædagogiske leder, eller man skal have endnu en ny leder inden for forholdsvis kort tid", siger Vera Sandby Hansen.

Formand for Lolland-Falster Lærerforening Henrik Hansen har også stået med lærere, som var kede af at miste deres leder. Også her var det svært at gennemskue, hvad der var årsagen til, at lederne skulle flytte.

"Det vakte meget stor furore hos kollegerne. Nogle steder blev der snakket om at skrive protestskrivelser. Frustrationerne over, at lederne skulle flyttes var store. Men efterfølgende har vi ikke hørt noget", siger Henrik Hansen. Han mener, at når skoler skal slås sammen og lærere fra to forskellige kulturer skal til at arbejde sammen, kan det være gavnligt med en ny leder.

Voldsomme omvæltninger

Formand for skolelederne Anders Balle undrer sig over, hvor forskelligt kommunerne løser opgaven, når en ny skolestruktur skal planlægges.

"Det virker meget voldsomt, det der sker nu. Der er nogle steder, hvor alle ledere skal have nyt job. Hvor man nærmest trækker lod om, hvor den enkelte skal være. Det virker helt vanvittigt".

Han mener dog, at der kan være gode grunde til at flytte rundt på skolelederne.

"Det handler meget om, hvorvidt kommunen vil tage udgangspunkt i en eksisterende kultur eller ændre kulturen helt. Det giver usikkerhed og utryghed hos lærerne, når man vælger at ændre en kultur helt - men på længere sigt, kan det vise sig at være godt", siger Anders Balle.

Anders Balle er mest bekymret over, at man nedlægger så mange lederstillinger, når man sammenlægger skolerne.

"Man skal være opmærksom på, hvad man gør. Hver gang man nedlægger en lederstilling, bliver der mindre ledelsestid til den nærværende, daglige pædagogiske ledelse", siger Anders Balle.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lederforflyttelser frustrerer lærere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS