Lederekspert: Skoleledere dokumenterer kun for Haarders skyld

"Det er i orden, at skolerne skal dokumentere deres indsats, men måden, kravet bliver forvaltet på, bekymrer mig. I bedste fald ligger der en sund skepsis bag, når to tredjedele af skoleledere enten er usikre eller negativt stemt over for kravet. De vil måske lige vente at se, om de nationale test, elevplanerne og kvalitetsrapporterne virker. Men at det drejer sig om så mange skoleledere indikerer, at de løser opgaven alene, fordi undervisningsminister Bertel Haarder vil have det og ikke for skolens egen skyld", siger chef for Center for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling, Kleo, Peter Ulholm.

I en undersøgelse, som DLF har lavet med svar fra 1.070 skoleledere, vurderer 39 procent, at dokumentationen virker positivt. 33 procent af skolelederne siger 'ved ikke' til, hvad konsekvenserne bliver af den øgede dokumentation. De sidste 27 procent afviser pure, at mængden af dokumentation bidrager til skolens udvikling.

"Problemet er, at kravet om dokumentation bæres af tanken om, at one size fits all. Men ude på skolerne er behovene meget forskellige. Derfor risikerer man, at dokumentationen bliver instrumentel og udvendig: Man gør det alene, fordi man skal, og så er det spild af omkostninger og af skoleledernes tid", siger chefen fra Kleo.

Politikerne begår en fejl

Peter Ulholm blev engang spurgt, hvornår evaluering er vellykket. Svaret er: Når evalueringen fremmer den proces, arbejdsform og adfærd, man ønsker.

"Ellers skal man lade være. Dokumentation er ikke sat i verden for at genere skoleledere og lærere, men fordi vi vil have noget at vide om skolen. Men jeg er bange for, at nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter fremmer en adfærd, vi ikke ønsker. Politikerne glemmer, at det skaber fjendebilleder, forkerte adfærdsmønstre og alt for store omkostninger, hvis skoleledere og lærere udelukkende laver kvalitetsrapporter og elevplaner, fordi politikerne vil have det. Hvis de ikke selv har aktier i planerne, laver de dem på en måde, så de slipper lettest om ved det".

Politikerne begår den fejl, at de trækker standarder for, hvordan der skal dokumenteres, ned over skolerne, mener Peter Ulholm.

"Man kan ikke lave en opskrift for, hvordan samtlige skoler i Danmark skal dokumentere. Skoledirektørerne ved godt, hvilke skoler der fungerer godt, og hvilke der trænger til støtte. Skolerne har forskellige behov, og de skoler, der har fundet frem til gode måder at evaluere på, forstår ikke, hvorfor de pludselig skal til at gøre det på en anden måde. Vi ved, at børn lærer i forskellige tempi. Det afspejles i folkeskoleloven. Lærerne er blot børn, der er blevet voksne, så de er også forskellige, men det har politikerne ikke blik for".

Tal kvalitetsrapporten igennem

Hidtil har fokus ligget på elevplaner og nationale test, men nu er det tid til at arbejde med kvalitetsrapporterne.

"Hvis de skal være noget værd, skal man virkelig tale igennem ude i kommunerne, hvordan rapporterne kan give mening for de involverede parter. Det kan de godt gøre, uden at der er tale om civil ulydighed. Og giver rapporterne ikke mening i første omgang, må de se på dem igen", siger Peter Ulholm.