Ledere: Nationale test måler ikke undervisningens kvalitet

I går bad Lederforeningen de 250 deltagere i konferencen 'Hvad leder vi efter?' om at udfylde en tipskupon, hvor de traditionelle fodboldkampe var skiftet ud med udsagn fra regeringens strategipapir 'Verdens bedste folkeskole'. Et 1-tal betød, at deltagerne var enige i udsagnet, X stod for ved ikke og 2 for uenig.

184 skoleledere gik med på den uvidenskabelige spøg, og heraf vendte 129 tommelfingrene nedad til spørgsmålet, om nationale test kan bruges til at vurdere kvaliteten af lærernes undervisning. Kun 12 var enige, mens 43 svarede ved ikke.

Et flertal sagde også nej til, at 'Nationale test er et velegnet redskab, når skolelederen skal sikres indblik i elevernes resultater'. Her krydsede 45 sig enige, mens 45 andre undlod at tage stilling.

Til gengæld var der bred tilslutning til, at der skal skabes større åbenhed om, hvordan undervisningen forløber i klasselokalerne. Det samme gælder udsagnet om, at skolelederen med mellemrum bør overvære undervisningen.

Et flertal sagde nej til, at skolelederen skal have større indflydelse på lærernes løn. Det var det mest pudsige resultat, mente Lederforeningens formand, Jens Færk, da han præsenterede tipstegnene. Han var ikke selv enig med flertallet.

"Jeg tror, stemmetallene hænger sammen med, at vi ved, at lærerne ikke ønsker Ny Løn", lød hans opsummering.

Til gengæld var han enig med det flertal, der afviste, at åremålsansættelse vil fremme resultater og gøre det mere attraktivt at søge stilling som skoleleder.

"Jeg ved ikke, om det vil give bedre resultater, men det vil i hvert fald føre til et gennemtræk af skoleledere. For et år siden lavede FTF en lederpejling, som viste, at det er indflydelse, ansvar, selvstændighed og udfordringer, der giver krydderi på lederjobbet. Det er ikke åremålsansættelse".

Tipskuponen

1: enig

X: ved ikke

2: uenig

Nationale test er et velegnet redskab, når skolelederen skal sikres indblik i elevernes resultater: 2

(1: 45, X: 45, 2: 94)

Nationale test er et velegnet redskab, når skolelederen skal vurdere kvaliteten af lærernes undervisning: 2

(1: 12, X: 43, 2: 129)

Der skal skabes større åbenhed om, hvordan undervisningen forløber i klasselokalerne: 1

(1: 167, X: 14, 2: 3)

Skolelederen bør med mellemrum overvære undervisningen i klasserne: 1

(1: 163, X:16, 2: 5)

Skolelederen bør sikres tid til synlig pædagogisk ledelse for eksempel ved aflastning for administrationstunge opgaver: 1

(1: 179, X: 3, 2: 2)

Arbejdstidsaftalen bør ændres, så skolelederen kan disponere over en større del af lærernes tid: 1

(1: 128, X: 34, 2: 22)

Overenskomsterne bør ændres, så skolelederen får større indflydelse på lærernes løn: 2

(1: 44, X: 53, 2: 87)

Åremålsansættelse af skoleledere vil fremme resultater og gøre det attraktivt at søge stilling som skoleledere: 2

(1: 44, X: 67, 2: 76)

Skolelederen bør have kompetencen til at ansætte og afskedige lærere: 1

(1: 129, X: 38, 2: 17)

Der bør stilles krav om lederuddannelse ved nyansættelse som skoleleder: 1

(1: 140, X: 25, 2: 19)

Der bør stilles krav om efteruddannelse af allerede ansatte skoleledere: 1

(1: 165, X: 14, 2: 5)