Lærerne har blandt andet hørt om det krydspres, skoleledere må agere i, og de er blevet præsenteret for mange forskellige opgaver som personalepleje, planlægning, sagsbehandling og udvikling. De har også fået gode råd til, hvordan de bør agere til en ansættelsessamtale.
"De færreste får den første lederstilling, de søger. Jeg blev selv nummer to til den første stilling, jeg søgte. Bagefter fik jeg at vide, at jeg tænkte for meget som en lærer og ikke så skolen i et helhedssyn. Det er en proces at spore sig ind på ledertanken", siger Anne Aabrink, der har taget initiativet til førlederkurset i Roskilde. Hun er skoleleder på Himmelev Skole.
Lærer glæder sig til fiktiv jobsamtale
Til den tredje og sidste del på mandag skal Anne Aabrink have en af lærerne til en fiktiv jobsamtale. Selv om det bliver med de andre kursister som publikum, sagde Ann Holm Lauridsen fra Jyllinge Skole ja til opfordringen om at spille 'ansøger'.
"Når jeg tidligere har været til jobsamtaler, har det været med en-to personer, men til en lederstilling i skoleverdenen deltager der fem-seks personer i ansættelsessamtalen, så det vil jeg gerne gøre erfaringer med", siger Ann Holm Lauridsen.
Hun glæder sig til at høre, hvilke spørgsmål Anne Aabrink lægger vægt på. Selv vil hun bestræbe sig på at finde en naturlig balance mellem sin fortid i en privat virksomhed, hvor hun havde ledelsesmæssigt ansvar og sit nuværende job i folkeskolen.
"Jeg har ikke været i skoleverdenen i hele mit liv, så jeg skal passe på med at tale for meget om dengang, jeg var salgsdirektør. Omvendt er det der, jeg har min ledelseserfaring fra".
Vil gerne gøre en forskel
Ann Holm Lauridsen stoppede i det private erhvervsliv for syv år siden for at blive lærer og underviste, mens hun læste på merituddannelsen.
"Dengang havde jeg ikke overvejet at gå ledervejen igen, men jeg kan mærke, at jeg stadig brænder for at være en del af et ledelsesteam. Det er en motivationsfaktor for mig, når jeg kan mærke, at jeg gør en forskel", siger Ann Holm Lauridsen, der blandt andet er årgangskoordinator, skemalægger og sikkerhedsrepræsentant på sin skole.
I og med at hun var sporet ind på ledertanken, faldt kurset ned i hendes turban som den berømte appelsin. Sådan har det ikke været for alle 21 lærere.
"Nogle har selv meldt sig, mens andre er blevet prikket af deres skoleleder", fortæller Anne Aabrink, der har seks lærere fra begge kategorier med på kurset.
"Hvis jeg ser en rigtig dygtig lærer, som er rummelig, god til at organisere, orienteret mod at samarbejde og har ro på, når det brænder på, så spørger jeg til MUS-samtalen, om hun overvejer at gå ledervejen. Men der er lærere, som jeg ikke har spurgt, måske fordi jeg ikke har tænkt, at det var noget for dem", siger hun.
Man skal ønske sig indflydelse, ansvar og magt
De fire skoleledere har i høj grad brugt sig selv, når de har fortalt om, hvordan det er at gå fra at være en stor del af et socialt fællesskab til den mere ensomme post som leder.
"Vi har fortalt, at man virkelig skal ønske sig indflydelse, ansvar og magt, og at man skal være parat til at være loyal over for systemets forventninger, selv om man ikke er enig. Man skal også være parat til en uforudsigelig hverdag, og at der aldrig er et bestemt facit på de opgaver, man skal løse. Der er heller ikke penge til alle de gode projekter, man bliver præsenteret for, så man står over for mange dilemmaer", siger Anne Abrink.
Selv blev hun mest overrasket over de repræsentative opgaver, der følger med jobbet.
"Jeg skal kunne holde tale i en større forsamling, og da den første invitation kom til en fødselsdag, skulle jeg gøre op med mig selv, om jeg ville deltage. Siger man ja til én lærer, skal man sige ja til dem alle. Det kan også være nødvendigt at påtale noget, man ikke havde regnet med, når man arbejder med voksne. Det kan være en lærer, som henter kaffe i timen eller er lidt for længe om at rejse sig, når det ringer ind".
Skoleledernes personlige historier er guld værd
Anne Brink begyndte sin lederkarriere efter 22 år som lærer, da hun blev opfordret til at træde ind som vikar for en viceskoleleder. Efter et par måneder i jobbet var hun tændt.
"Man gør en forskel som leder og kan hele tiden se resultater af sit arbejde. Samtidig bruger man alle sider af sig selv, både fagligt, pædagogisk og menneskeligt. Nogle gange skal man slukke brande, andre gange skal der et langt sejt træk til", siger Anne Aabrink.
De fire skolelederes personlige historier er guld værd, mener Ann Holm Lauridsen.
"Som 47-årig kunne jeg tro, at jeg var ude i sidste sekund, men Annes historie viser, at man godt kan vente med at tage springet", siger hun.
Når kurset slutter på mandag, får lærerne et bevis på, at de har deltaget. De 21 tilmeldinger overstiger Anne Aabrinks forventninger med det dobbelte, og der har allerede meldt lærere til kurset, når det formentlig bliver gentaget i næste skoler.
"Vi har slået en kile ind i myten om, at lærere ikke vil have ledelse", siger skolelederen.
Lederaspiranter nyder godt af skolelederes personlige historier
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.