Leder af specialskole: Vi skal lytte til eleverne

"Vores opgave er at skabe et læringsmiljø, der er tilpasset den enkelte elev. Det skal vi tage alvorligt, for børnene har mange problemer. Derfor skal vi lytte til eleverne", sagde Jens Frostholm.

Han er skoleleder på Langagerskolen i Aarhus, der er en specialskole for 175 elever med autisme spektrum forstyrrelser og/eller svær ADHD. På KL's konference "Hvad er specialpædagogiske kompetencer?" gav han sit bud på, hvordan specialskoler kan bidrage med til udviklingen af en inkluderende almenundervisning.

Mange elever har været på almindelige folkeskoler, før de kommer til Langagerskolen.

"For nylig modtog vi en elev i 6. klasse. Da jeg talte med ham forleden, sagde han, at han nu var kommet til en skole, hvor han bliver forstået, og som passer til ham. Der er en enorm mængde informationer blandt vores elever", sagde Jens Frostholm.

Skolen skal turde gå med eleverne

Forudsætningen for at arbejde med elever med særlige behov er, at man har en grundlæggende viden om deres funktionsnedsættelser, fremhævede Jens Frostholm.

"Som amerikaneren Ross Greene siger: 'Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det'. Vi skal skabe rammerne for, at de er i stand til at opføre sig ordentligt. Vi skal være villige til at forlade vores egne forestillinger og i stedet turde gå med vores elever. Vi skal følge deres anderledes måde at tænke og se verden på alvorligt. Også selv om den kan være helt anderledes end den måde, vi opfatter verden på"

Det er vigtigt, at man tør famle lidt.

"Vi skal ikke famle i blinde, men vi er nødt til at eksperimentere og prøve ting af. Hovedpointen er, at lærerne ikke kun forbereder én plan, men har to-tre planer for undervisningen, for det er ikke er sikkert, den ene plan passer til barnets dagsorden", sagde Jens Frostholm.

Låner gerne lærere ud til folkeskoler

Specialskoler har stor erfaring og viden om målgruppen og dens særlige forudsætninger. Samtidig har de en størrelse, som gør, at de kan hjælpe og vejlede almenskoler, og de er særligt opmærksomme på udviklingstendenser inden for området og kan formidle dem videre, forklarede skolelederen fra Langagerskolen.

"Vi har for eksempel lånt to lærere ud til en folkeskole i tre måneder, så de kunne være med til at skabe et tilbud på skolen til nogle elever med særlige behov. Det vil vi gerne praktisere mere af, for det er helt tydeligt, at når vi laver en kobling mellem folkeskolelærere og vores lærere, så sker der noget".

Koblingen behøver ikke foregå på fine kurser. Det er langt bedre, at lærerne udveksler viden og erfaringer i et praksisfelt.

"Vi ved, at noget virker lidt bedre end andet, så derfor er det den vej, vi går. Selv om metodefriheden ikke er fuldt til stede, betyder det ikke, at det bliver kedeligt. Men der er nødt til at være nogle rammer", sagde Jens Frostholm.

Arbejdsmiljøet skal tænkes ind i inklusion

At arbejde med lærernes arbejdsmiljø er en vigtig del af den indsats, der skal til, påpegede Jens Frostholm.

"Hvis vi vil lykkes med inklusion, er det vigtigt, at vi tænker ind, at det slider på medarbejderne, hvis de ikke har et ordentligt arbejdsmiljø. Hvis de ikke trives, lykkes det ikke at løse en til tider svær opgave", sagde han.

På Langagerskolen kommer alle medarbejdere på et tre dages kursus i konflikthåndtering.

"Vi er nødt til at udvikle vores metoder og blive bedre til at forstå eleverne. Vi har mange konflikter både sprogligt og fysisk, så det er vigtigt med en fælles strategi. Jo bedre bliver resultatet".

Inklusion kræver også, at skolens ledere er tæt på medarbejderne, så de ved, hvilke opgaver de står over for.

"Vi skal give lærerne supervision, så de har nogle at trække på. Nogle som kender til at undervise den slags elever", sagde Jens Frostholm.