Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Ledelse i folkeskolen

Viden, metoder og redskaber

Ole Jakobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I forlagets foromtale til denne digre mappe om "Ledelse i folkeskolen" står der, at den er tænkt til brug individuelt og for ledelsesteam og til "brug for og under Dafolos ledelseskurser". Det er fair nok, for materialet bærer da også præg af især at ville kunne udfolde sig i en kursussammenhæng - og mindre som ledelseslekture hjemme i lænestolen.

Materialet er forfattet af en gruppe skoleledere, der tydeligt har fingrene nede i gryden. Mappen er delt op i to hovedafsnit, en såkaldt "Vidensdel" og en "Metode- og redskabsdel". Samlet set er vel alle tænkelige ledelsesopgaver beskrevet og koblet op på relevant teori og forfatternes erfaringer.

Vidensdelen handler blandt andet om strategisk ledelse, pædagogisk ledelse, personaleledelse og administrativ ledelse. Afsnittene afsluttes med oplæg til refleksion under overskriften "Hvordan kan vi anvende denne viden i egen ledelsespraksis?"

I anden del gennemgås en række konkrete ledelsesmetoder og redskaber som "Kvint-modellen", pædagogisk benchmarking og coaching. Tillige - meget konkret - gennemgås en række områder, hvor man på sin skole kan have brug for en såkaldt "politik". For eksempel: Alkoholpolitik, retningslinjer for behandling af forældreklager over ansatte, sygefraværspolitik, voldspolitik, politik for teamsamarbejde, medarbejdersamtaler og planer for forebyggelse af mobning.

I materialet henvises i øvrigt til hjemmesiden www.fleksibellaering.dk, hvor mappens illustrationer, værktøjer og relaterede PowerPoint-præsentationer kan downloades.

Alt i alt et meget flot, inspirerende og dejlig konkret materiale, der bestemt fortjener at bliver brugt. Selvfølgelig kan man godt bruge dele af materialet derhjemme i sit ledelsesteam - men endnu bedre fungerer det, hvis det bliver med ført hånd på et kursus, hvor man med andre ledelsesfæller har sammenhængende tid til at arbejde sig igennem det.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ledelse i folkeskolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS