Malling Becks serie »Un deux trois« indeholder flere fine muligheder for supplerende læsning til franskundervisningen. Ikke mindst historien »Le bijou« (anmeldt i Folkeskolen nummer 24/1995) om Laïla, der savner sin ukendte, marokkanske far, er meget populær, fordi den taler så umiddelbart til aldersgruppen. Derfor er det et velkomment initiativ at udgive en cd med indtaling af hele teksten. Det gør det endnu mere oplagt at bruge denne historie på trods af eventuel stor faglig spredning på holdet.
Nicole Møllers stemme ligger i et godt leje og er behagelig at lytte til. Hendes indtaling er rolig og meget tydelig. Man hører historien som en ubrudt helhed, men det er praktisk, at indtalingen rent teknisk er delt op i mindre bidder, som følger kapitelinddelingen bortset fra de længste, der er splittet op i to-tre tracks. Det giver mulighed for at arbejde med en overskuelig del ad gangen.
Le bijou
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.