"Det største beløb på 80.000 kroner er gået til Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles projekt om rekruttering og fastholdelse af skoleledere. Projektet skal afdække problemerne med rekruttering og fastholdelse af skoleledere set fra arbejdsgivers og arbejdstagers synspunkt.
Seks projekter har hver modtaget 50.000 kroner. Projektet 'Levende Musik i Skolen' er en landsdækkende produktion og opgradering af koncertrelaterede undervisningsmaterialer, 'Nyt Mod' er en diskette med oplysninger, der fortæller børn om det at være ordblind, 'Fra modborger til medborger' ser på lærerstuderendes forståelser af demokrati, religion og sekularisering i forbindelse med et nyt fag i læreruddannelsen, Jakob Holt har modtaget penge til at digitalisere Amerikanske billeder og de sidste to projekter er et undervisningsmateriale til dansk som andetsprog og et projekt om arbejdsformer på Ørestad Gymnasium.
Tre projekter har modtaget 35.000 kroner: Et projekt om tværfagligt projektarbejde i biomekanik på Aarhus Universitet, et projekt om udvikling af et undervisningstilbud i konflikthåndtering til 3.- 5. klasse og et kemiundervisningsprojekt fra Tårnby Gymnasium.
Endelig er bogen 'Det ny skoleliv' blevet støttet med 10.000 kroner, og Kragsbjergskolen har fået 5.000 kroner til et projekt om dansk humor som redskab til udvikling af sproglige kompetencer, læselyst og integration.
LB-fonden støtter projekter om skoleledelse og læreruddannelse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.