Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

LB-Fonden gav en million kroner til it i fagene

Ni projekter modtog i alt 1.076.000 kroner til at integrere it i fagene til gavn for elevernes faglige udbytte. Det største beløb gik til Projekt 17 i 17, der vil skabe positive billeder om erhvervsuddannelse og håndværksfag. Også et virtuelt undervisningsværktøj i matematik, et robotværksted og lektiecafeer modtog støtte.

Foto: Ronnie Ranch Hedegaard
Helle Lauritsen
Start debatten
13. december 2013, kl. 12:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Projektet 17 i 17, Opgang 2 arbejder med et udviklingsprojekt om bedre formidling til unge i forhold til valg og fravalg af ungdomsuddannelse. Formålet er at give positive billeder hos unge, lærere og forældre af erhvervsuddannelser og håndværksfag, så disse uddannelser indgår med kvalificeret vægt i de unges overvejelser. Projektet fik 220.000 kroner af LB-Fonden. Opgang 2 i Aarhus arbejder med teater og computerspil, men pengene her skal bruges til at producere en film.

Det er 16. gang fonden uddeler midler til projekter om pædagogisk udvikling.

200.000 kroner fik projekt EduTechLab på Antvorskov Skole i Slagelse til etablering af et robotværksted. Også 200.000 kroner fik Den virtuelle Talentrygsæk - matematik. Støtten er givet til udvikling af testmateriale til ti skoler. Modtager er Mærsk McKinney Møller Videncenter i Sorø. Projektet skal stimulere matematiske talenter via et nyt virtuelt undervisningsværkstøj, de muliggør potentialebaseret undervisningsdifferentiering i grundskolens mellemtrin og overbygning.

Nationalt Videncenter for Læsning fik 120.000 kroner til udvikling af børnehaveklassens skriftsprogundervisning. Et digitalt undervisningsmiddel til matematik i gymnasiet fik 100.000 kroner til udvikling af softvare, der kan teste elevernes forkundskaber og dermed lette lærerens arbejde med undervisningsdifferentiering.

Der var 80.000 kroner til Matematikcenter, der er en frivillig forening, der yder matematikhjælp til elever i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Støtten gik til lektiecafeer og udvikling af hjemmeside.

Et projekt om at involvere og motivere børn med autisme ved at inddrage elementer af computerspil fik 60.000 kroner. To projekter i Flipped Learning fik henholdsvis 42.000 og 54.000 kroner til videovejledning i dansk som andetsprog og til Handelsskolernes grundforløb med henblik på at mindske elevernes frafald.

"Hele undervisningsområdet er i disse år underkastet meget store forandringer, og det kræver nytænkning, innovation og kreativitet på alle niveauer i institutionerne. Det er mit håb, at vi med årets tema kan fremtrylle projekter, der kan understøtte denne udvikling til glæde for den enkelte institution og for undervisningsområdet som helhed", sagde formand for LB-Fonden Finn Pedersen ved uddelingen torsdag aften.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

LB-Fonden gav en million kroner til it i fagene

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS