Den 17. september modtog vi meddelelse om, at Lars P. Andersen var død. Den 1. oktober 1961 udnævntes han til skoleinspektør ved Vildbjerg Skole, hvor han virkede frem til oktober 1986. Derefter var han skoledirektør i perioden 1986-1989.
Mens han var skoleleder på Vildbjerg Skole, gennemgik skolen en stor udvikling, idet antallet af lærere steg fra 14 til cirka 55.
Lars Andersen var en meget respekteret skoleleder. Han var ordholdende og visionær, og han var god til at motivere sine ansatte. For ham var det vigtigt, at skolen var en god og tryg arbejdsplads for såvel elever som ansatte.
I sine år som leder af skolevæsenet i Trehøje Kommune prægede han også udviklingen på en god måde. Han var tillidvækkende, og han var respekteret for sin evne til at se skole og kulturområdet som en helhed.
Gennem alle årene havde han hustruen Ruth Andersen ved sin side, og hun har altid støttet ham fuldt ud.
Lars P. Andersen gjorde en forskel, fordi han satte sit eget, personlige præg på de afgørelser, der blev truffet.
Hans død efterlader et tomrum hos alle, og i denne svære stund sender vi vore tanker til Ruth, Per, Knud og deres familier.
Arne Sørensen, Ole Vestenaa
Lars P. Andersen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.