Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lars Løkke til skolebestyrelse: Kommunerne har penge som aldrig før

At mange kommuner sparer på folkeskolen, gør ikke indtryk på finansminister Lars Løkke Rasmussen (V). Besparelserne skyldes lokale prioriteringer, skriver han til skolebestyrelsen på Engesvang Skole. For de kommunale budgetter er reguleret op i 2009.

Henrik Stanek Freelancejournalist
1 kommentar
8. oktober 2008, kl. 11:24

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Skolebestyrelsen på Engesvang Skole gjorde sig for nylig bemærket med et brev til undervisningsminister Bertel Haarder (V), hvor skolebestyrelsen spurgte, om folkeskolens afgangsprøve vil blive tilpasset kommunernes økonomi, så der ikke bliver stillet så høje krav til elever i fattige kommuner. Skolebestyrelsen sendte også et brev til Lars Løkke Rasmussen med en opfordring til at sikre en bedre økonomi for Ikast-Brande kommune.

Brev fra Lars Løkke til Engesvangskolen

Pressemeddelelse fra Engesvangskolens bestyrelse

Kommunerne har fået flere penge

Nu har finansministeren skrevet tilbage. Kommunernes økonomi befinder sig på et historisk højt udgiftsniveau, som har skabt grundlag for, at aktiviteten i kommunerne i 2008 under ét kan videreføres på samme niveau i 2009, forsikrer han.

"Regeringen og KL har i sommer indgået en aftale, der tager afsæt i kommunernes budgetter for 2008, som herefter er reguleret op med 4,7 procent som følge af den skønnede pris- og lønudvikling i 2009. Hertil kommer, at udgifterne er løftet med 650 millioner kroner på grund af udviklingen på det sociale område", forklarer Lars Løkke Rasmussen.

Kommunerne har også fået penge til at gennemføre kvalitetsreformen, og serviceniveauet er i 2009 løftet med 350 millioner kroner til bedre service til borgerne, tilføjer han.

"Aftalen sikrer også, at der fremadrettet vil ske en målrettet prioritering af investeringer i moderne og tidssvarende fysiske rammer i blandt andet daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet. Løftet betales af den såkaldte kvalitetsfond og indebærer, at investeringerne hæves betydeligt fra 2009 og frem til 2013. Mindst 34 milliarder kroner er dermed målrettet investeringer i de borgernære serviceområder de næste fem år", skriver Lars Løkke Rasmussen.

Besparelser skyldes lokale prioriteringer

Når et område oplever nedskæringer i den enkelte kommune, skyldes det, at regeringen og KL indgår aftaler for kommunerne under ét, påpeger Lars Løkke Rasmussen.

"Herefter er det - i overensstemmelse med det kommunale selvstyre - op til den enkelte kommunalbestyrelse - at prioritere resurserne under hensyntagen til den samlede aftalte ramme for kommunerne", forklarer han.

Hans Kjeldsen, formand for skolebestyrelsen på Engesvang Skole, kan kun forstå brevet fra finansministeren sådan, at der ikke findes argumenter for at skære ned. Skolebestyrelsen opfordrer derfor byrådet i Ikast-Brande Kommune til fuldstændigt at droppe besparelserne, der blandt rammer lærerens tid til sociale aktiviteter, reducerer pædagogisk psykologisk rådgivning med en halv stilling ud af 11 og medfører en skarpere visitation til vidtgående specialpædagogiske tilbud.

"Vi fastholder, at de budgetterede besparelser er helt uacceptable, og at de bør fjernes ved den endelige budgetbehandling. Og her får vi umiddelbart støtte af finansministeren. Der er intet at tage fejl af. Efter hans opfattelse har vi aldrig haft så god en økonomi i kommunerne som nu", siger Hans Kjeldsen.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lars Løkke til skolebestyrelse: Kommunerne har penge som aldrig før

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS