Hvis denne bog er inspiration for mange undervisere i den svenske læreruddannelse og derved også bliver til inspiration for mange svenske lærerstuderende, er den svenske læreruddannelse mere fornuftig i sin forståelse af forberedelse til lærergerningen.
Her lægges der op til, at de studerende skal lære at anlægge en undersøgende og kreativ synsvinkel på deres senere arbejde. Det gøres der gennem en grundig indførelse i, hvordan det er muligt at have en videnskabelig indfaldsvinkel til professionen - at lade sig forundre og forbløffe systematisk! At lade sin forundring være styrende for egen studiepraksis. Det er en anderledes tilgang end den, der gælder for den danske læreruddannelse, der afvikles som praktikperioder, hvor de studerende i vidt omfang blot bliver "druknet" i det at være lærer. De underviser for meget og undersøger for lidt.
Bogen er inddelt i tre store dele: Undersøgelsesredskaber, undersøgelsesmetoder (videnskabelige tilgange) og selve det at skrive en opgave ud fra egne undersøgelsesresultater. I første del præsenteres observation, interview og selvrapportering som redskaber. Nyt for flere er kapitlet om selvrapportering.
Senere præsenteres læseren for etnografi, aktionsforskning og det særligt svenske forskningkoncept fænomenografi. Alle kapitler giver en glimrende oversigt over feltet. Stærkest står kapitlet om fænomenografien, der afgjort tilbyder sig også til danske lærerstuderende. Alt gennemgås med eksempler fra skole og læreruddannelse - nogle mere spændende end andre.
Lära till lärare
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.