Langvarigt ulovligt fravær omtrent halveret: "En socialpolitisk guldåre"

Opråb til lærere og ledere: Skolen skal gøre meget mere for at forhindre fravær

I januar og februar 2019 havde 6.499 folkeskoleelever mere end 15 pct. ulovligt fravær. Året efter, altså i januar og februar 2020 (før corona-nedlukningen), var det faldet til 3.840 elever.

"Personligt er jeg ikke i tvivl om, at den skyldes fraværsloven, som trådte i kraft i august 2019", skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

De nye fraværsregler er en del af den politiske aftale om at gøre op med parallelsamfund, 'ghettopakken', og betyder bl.a. at forældrene indkaldt til en samtale, når en elevs ulovlige fravær rammer 10 pct. Og hvis en elev, trods de forebyggende indsatser, har ulovligt fravær på 15 pct. eller derover inden for ét kvartal, skal skolelederen underrette kommunalbestyrelsen, og så mister forældrene børne- og ungeydelsen for det pågældende kvartal. Hvis det er tilfældet, bortfalder børne- og ungeydelsen.

"Heldigvis sker det kun meget sjældent, for som tallene indikerer, er der altså markant færre børn, der har over 15 pct. ulovligt fravær", skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Det er selvsagt vigtigt, at alle børn og unge møder op i skole, men det er altså ikke mindst vigtigt for dem, der ikke kan få hjælp til lektier derhjemme, eller som har godt af at få en pause hjemmefra", skriver hun og mener, at det med de nye fraværsregler måske er lykkedes at knække koden til at mindske skolefraværet:

"Det er for tidligt at drage nagelfaste konklusioner, men hvis de her takter holder, har vi ramt en socialpolitisk guldåre".

De første trukket i børnechecken: Rammer flest med sociale problemer