Langt ude

Her er en bog, der giver anledning til at diskutere synsvikler. Historien om Gabriel og Luna er skrevet med skiftende førstepersonsfortæller, tydeligt markeret med de unges navne ved hvert kapitel. Fortælleformen kan give anledning til såvel en fortælleteknisk diskussion som en indholdsmæssig diskussion om synsvinkler, og hvordan forskellige mennesker oplever samme situation forskelligt. Styrken ved at have både en kvindelig og en mandlig forfatter og dermed fortæller træder tydeligt frem og gør bogen lige appellerende for drenge og piger. Og de kan såmænd have helt sundt af at blive "tvunget" til et indblik i hinandens tankegange.

Kriminalitet, kærlighed, fart og venskaber giver bogen mulighed for at ramme bredt i de større klasser. Gabriel har skiftet skole flere gange, og hans mor kan ikke længere håndtere at have ham hjemme. Nu skal han bo på et opholdssted ude på landet, hvor han forhåbentlig kan komme i godt selskab. Godt selskab er dog ikke lige hans kop te, bortset måske lige fra Luna, som er datter af en af pædagogerne. Hun har dog også sit at tumle med, for selv om man er en pæn pige, kan man godt komme på kant med moral og lov.