Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Landets største læringsplatform gør det nemmere at finde skærmfrie undervisningsforløb

Fra 1. september ryger fælles mål helt ud af landets største læringsplatform, og samtidig bliver det lettere at søge skærmfrie undervisningsforløb frem.

Foto: Ridofranz
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
2 kommentarer
7. juni 2023, kl. 15:36
2 kommentarer

Tilbage i december 2017 blev de omdiskuterede 3.170 færdigheds- og vidensmål gjort vejledende.

I de digitale læringsplatforme har det betydet, at det er op til lærerne selv, om de vil hente målene ind, når de arbejder med forløb.

Men fra 1. september forsvinder de over 3.000 mål helt ud af Meebook, der er landets største læringsplatform.

Årsagen er, at lærerne ikke planlægger eller evaluerer ud fra de meget specifikke mål, fortæller medejer af Meebook Søren Adolph i en pressemeddelelse.

“Ligesom lærerne er vi helt ærligt godt trætte af 3.000 Fælles mål, som stort set ingen alligevel benytter i Meebook. Derfor slukker vi nu for alle målene og vil i stedet fokusere på alle de ting, som bliver benyttet rigtigt meget som f.eks. samarbejde om undervisningen, videndeling, årsplaner, ugeplaner og refleksioner med eleverne”, siger han.

Halvdelen af alle lærere logger på Meebook mindst en gang om dagen for at planlægge og samarbejde om

undervisningen, lave årsplaner, ugeplaner og meddelelsesbøger, rette elevers opgaver og for at videndele undervisningsforløb. Der er i alt næsten 39.000 undervisningsforløb på læringsplatformen. Hvis man som skole eller kommune, fortsat gerne vil have adgang til fælles mål på Meebook, kan man skrive til mail@meebook.com.

Kilde: Meebook

Skal kunne søge på "skærmfrie forløb"

Politisk er der for tiden meget fokus på, at eleverne skal bruge mindre af deres skoledage foran en skærm. Det er ifølge Søren Adolph en dagsorden, som også Meebook bakker op om.

Ifølge ham er det misforståelse, at lærerne alene bruger læringsplatformene til at undervise i digitale undervisningsforløb.

“I tre år har min datters lærere flittigt benyttet Meebook i undervisningen og klædt os forældre godt på med årsplaner, ugeplaner osv. Men ikke en eneste gang i de tre år har min datter logget på Meebook. Faktisk spurgte hun forleden, hvad Meebook egentlig er, fordi hun har hørt sine lærere omtale den”, siger medejeren i pressemeddelelsen.

Som noget nyt indfører Meebook en ny søgefunktion efter sommerferien, der gør det muligt specifikt at søge efter skærmfrie forløb.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Landets største læringsplatform gør det nemmere at finde skærmfrie undervisningsforløb

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS