"Jeg er meget tilfreds med det billede, der tegner sig over UU'er i dag. Og jeg ved godt, at dette billede ikke er skabt over en nat, men at rigtig mange kommuner har arbejdet længe - også fra før vejledningsreformen blev vedtaget - med at planlægge og finde frem til et fornuftigt samarbejde", siger undervisningsminister Ulla Tørnæs til Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, som i dag offentliggør det foreløbige UU-danmarkskort. Der er endnu steder, hvor kommunalbetyrelsen ikke har godkendt samarbejdsaftalerne med nabokommunerne, og der kan derfor endnu ske ændringer:
"Frem til 1. august, hvor vejledningsreformen træder i kraft, vil jeg selvfølgelig følge nøje med i udviklingen og eventuelle forskydninger i forhold til det landkort, vi ser i dag. Jeg vil også bede mine embedsmænd kigge på, om samarbejderne lever op til lovens krav om bæredygtighed. Men jeg håber på, at de endelige beslutninger omkring dannelsen af UU'er forløber lige så forbilledligt som det øvrige forløb med vejledningsenhederne", siger Ulla Tørnæs.
Per 1. august er det Ungdommens Uddannelsesvejledning, der har ansvaret for vejledningen fra folkeskolens 6. klasse til 25 års alderen.
Landet delt op i 46 vejledningsregioner
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.