Læsning i folkeskolen

Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, har evalueret læsning især på 1.-6. klassetrin i folkeskolen ud fra en nærmere undersøgelse på seks skoler i forskellige kommuner. På grundlag af dette foreligger nu en rapport med redegørelse for undersøgelsens resultater og med anbefalinger til en yderligere kvalificering af læseindsatsen, sådan som forskergruppen ser mulighederne. Desuden er der fremstillet en tolvsiderspjece med en appel til kommuner, skoleledelser og lærere om, hvad de hver for sig og sammen bør sætte i værk.

I rapporten indgår en fyldig beskrivelse af hver af de seks skoler, hvor man har belyst de forhold, som anses for betydningsfulde for en effektiv læseundervisning. Skolerne er meget forskellige, og netop det gør, at rapporten er interessant læsning for alle andre, der vil fordybe sig i de faktorer, som fremmer eller hæmmer den succesfulde læsning. Man forsøger således at gå ind i det meget komplicerede spil, som politikere, kommune, skoleledelse, kursuspolitik, læseplaner, teamsamarbejde, evaluering og undervisningsplaner tilsammen udgør, og som sætter rammerne for den enkelte lærers bevidste arbejde med læsning i forhold til klassen og til den enkelte elev.

Hvis en kommune skal have held med en god læsefremgang, er det ikke længere nok at forlade sig på, at den enkelte lærer udfører en god og samvittighedsfuld undervisning. Dette sidste er der skrevet meget og holdt utallige kurser om gennem de senere år, så den enkelte kan hente den viden og inspiration, man har brug for.

Hele det store system, der styrer, koordinerer og har kontrollen med lærerens arbejde, skal i større grad gøres funktionsdygtigt og bevidstgøres om nødvendige tiltag. Desuden viser erfaringerne, at de enkelte dele af dette sammensatte apparat med ret korte mellemrum må tage et så vigtigt område som læsning op til nyvurdering. Man kan ikke forlade sig på, at fem år gamle planer stadig er det, der skal til, for at skoler og lærere yder den bedst mulige indsats.

Rapporten påpeger, at processerne omkring kommunikation og videndeling bør forbedres mellem følgende parter: kommunens læsekonsulent og skolens læsevejleder, denne i forhold til de enkelte dansklærere og deres team og den praktiserende lærer i forhold til den enkelte elev og dennes forældre. Evalueringsgruppen fremfører i den sidste del af rapporten de enkelte ønskede forbedringer som anbefalinger til konkrete tiltag.

Den største tilfredshed med læseindlæringen tegner sig omkring indskolingsområdet og til dels mellemtrinnet. Vægtningen i nye initiativer har været meget stor i indskolingen, men også på mellemtrinnet foregår der en pædagogisk innovation i form af blandt andet portfolio- og logbogsarbejde. I rapporten fremføres det, at der er et stort behov for at udvikle en mere bevidst fortsat læseudvikling på de ældre klassetrin. Desuden bør kommunikationen ved elevens overgang mellem de forskellige trin i grundskoleområdet sikres.

Rapporten er yderst læseværdig og rummer interessante anbefalinger. Jeg vil håbe, at mange politikere som skolefolk vil gøre sig den ulejlighed at læse rapporten med den nuancerede fremstilling af de meget komplekse forhold og ikke bare nøjes med den ultrakorte pjece.