Læsevejledere kan følge deres elevers læseudvikling

"Hvem har lært mest; eleven, der har rykket sig fra 1 til 10 eller eleven, der har rykket sig fra 30 til 70 point i de nationale læsetest?".

Spørgsmålet er henvendt til de godt 25 læsevejledere, der sidder samlet på Valby Skole i København for at lære om et nyt redskab til den pædagogiske anvendelse af de nationale test. Ingen svarer, men pointen fra Jakob Wandall, der leder workshoppen, er da også, at man ikke tidligere har kunnet sige noget om elevernes læseudvikling ud fra den nationale tests skala. Det er først nu med en ny skala, at spørgsmålet kan besvares.

"Og det er ikke som man skulle tro. I virkeligheden har eleven, der har rykket sig fra 1 til 10 faktisk rykket sig mere end dobbelt så meget i læsning som eleven, der rykkede sig fra 30 til 70 point", fortæller Jakob Wandall.

Han var i sin tid med til at udvikle de nationale test som chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Nu har han på baggrund af testresultater fra 11 skoler, hvor ca. 1000 elever har taget to frivillige læsetest, udviklet den nye skala. Skalaen er rygraden i Københavns Kommunes nye redskab 'Beregneren'.

Kommuner må gerne få testdata analyseret af ekspertfirma

Læseudviklingen aftager i 6. klasse

Læsevejleder Rikke Andersen fra Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro i København har af sin leder fået adgang til at se sin skoles elevresultater fra de nationale test i læsning. Hun er positiv i forhold til de nye muligheder for feedback til dansklærere, elever og forældre, det kan give at have indblik i elevernes læseudvikling fra test til test.

På en bærbar computer følger hun instrukserne fra Jakob Wandall og Thomas Etlar Frederiksen fra Københavns Kommune, der gennemgår hvordan man kopierer testresultater over i det excel-ark, som udgør Beregneren. Rikke Andersen finder nogle ældre testresultater fra de frivillige nationale test. Så længe man ikke ser på udviklingen fra en frivillig test til en obligatorisk test, men holder sig til at kigge på udviklingen inden for samme type test, så er validiteten på plads. Rikke Andersen er ikke overrasket over, at Beregneren viser, at én dreng allerede i 2. klasse læser på niveau med en gennemsnitlig 8.-klasseelev.

"Det er også sådan, jeg kender ham", siger hun. Drengens læseudvikling går ikke i stå, men aftager i styrke i 6. klasse, ser hun. Men han var jo også ualmindelig dygtig fra start, ræsonnerer Rikke Andersen.

Nyt redskab: Københavns lærere kan følge elevernes udvikling i de nationale test

"I Danmark er vi relativt homogene"

I en folkeskoleklasse er det ifølge Jakob Wandall normalt, at der er en spredning på seks klassetrin mellem de to-tre dårligste læsere over for de to-tre stærkeste. Ofte er springet mellem den dårligste og den bedste læser svarende til 10 klassetrin, fortæller han.

"Nogle vil synes, at det må være folkeskolens opgave at udjævne den forskel. Men det, vi også ser, er, at alle bliver bragt nogenlunde lige meget frem. Det er et tegn på, at kravet om undervisningsdifferentiering faktisk bliver ført ud i livet", siger han og tilføjer så, at en spredning på seks klassetrin herhjemme ikke er stor set i forhold til, hvordan det forholder sig i USA. Her er der otte klassetrin mellem de to-tre svageste og de to-tre stærkeste læsere i samme klasse. "Så i Danmark er vi relativt homogene", konkluderer Jakob Wandall.

Der har med Jakob Wandalls ord verseret historier om, at mange lærere oplevede, at testforløb ikke fulgte den adaptive mekanisme og han vil derfor gerne komme med en opfordring på workshoppen i Valby:

"Er der blandt jer læsevejledere nogen, der slet ikke kan få en elevs testforløb til at stemme med billedet af, hvordan det burde se ud, så har professor Svend Kreiner tilbudt at undersøge, hvad der kan være forklaringen på de misvisende test". Tilsyneladende er det ikke tilfældet blandt de fremmødte.

En funktion, der måler tid

Det bliver på workshoppen flere gange understreget, at Beregneren er et progressionsværktøj, ikke en standpunktsmåler, og Rikke Andersen kan godt se det fornuftige og motiverende i at tale om udvikling. Beregneren giver hende mulighed for at sige til dansklæreren i en klasse, at den og den elev står stille eller han rykker sig faktisk bemærkelsesværdigt meget, selvom han ikke er den bedste læser. Det må bare ikke være et for omfattende dataarbejde at bruge Beregneren, mener Rikke Andersen.

"I hverdagen har vi jo ikke tid til at sidde og nørde rundt i syv forskellige grafer. Det skal være enkelt at afkode, så er det til gengæld også rigtig brugbart", siger hun.

Jakob Wandall slår et slag for, at læsevejlederne ikke går ind og kigger nærmere på hver enkelt elev.

"Det er ikke meningen, så vil I blive kvalt i data. Men dér, hvor det springer i øjnene, fx hvis en elev har haft en negativ progression, bør I gå i dybden," siger han og viser den model, han har lavet, over en elevs testforløb og tidsforbrug på hver enkelt opgavebesvarelse i læsetesten. Til at begynde med bruger eleven cirka den tid på opgaven som opgaven er designet til, men midt i testforløbet speeder eleven op og bruger langt fra den tid, det er forventet, at man ville bruge på at besvare opgaven. En opgave, der er afsat 40 sekunder til, løser han på 4 sekunder. (Se modellen via link til højre)

"Testen kan ikke regne ud, om eleven har besvaret den seriøst. Det er her I skal rykke ind med jeres faglighed", pointerer Jakob Wandall. Netop tidsmodellen finder Rikke Andersen interessant. "Men jeg får kun brugt det, hvis det ligger som en funktion i Beregneren", siger hun og spørger så, om en sådan kunne være på vej fra Københavns Kommune.

"Det kan godt lade sig gøre at udvikle rent teknisk men det er ikke gratis. Hvis alle københavnske lærere siger som du, vil kommunen nok overveje at investere i en videreudvikling af Beregneren", svarer Jakob Wandall.

Beregneren stilles gratis til rådighed

Københavns Kommune vil i første omgang bede læsevejlederne evaluere workshopperne, og når de obligatoriske test så er afviklet til foråret, vil kommunen igen henvende sig med et evalueringsskema, der skal vise, hvor meget Beregneren bliver brugt.

Beregneren er imidlertid ikke alene tilegnet københavnerne.

Københavns Kommune og NordicMetrics/Epinion vil gratis stille Beregneren til rådighed for alle kommuner, som vil anvende den efter hensigten.

Se også Københavns Kommunes video fra Rådmandsgades Skole, der viser lærererfaringer med Beregneren: