Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Læsesvage får hjælp i rullende klasseværelse

I Skive ruller et klasseværelse med elektronisk udstyr rundt mellem skolerne og underviser læsesvage elever. Det transportable klasseværelse støttes af projektet Skoleudvikling, der nu sender yderligere 25 millioner kroner ud til 94 nye forsøg.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
28. april 2010, kl. 11:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det mobile klasseværelse i Skive er indrettet med computerudstyr til kompenserende læse- og skriveundervisning. Eleverne bliver undervist fire ad gangen i fire dage om ugen i fire uger. Takket være klasseværelset kan de blive på skolen og lege med deres kammerater i frikvartererne frem for at skulle et andet sted hen for at få læseundervisning. Senere på skoleåret bliver de fire uger suppleret med yderligere tre ugers undervisning i klasseværelset.

Projekt Skoleudvikling

Det mobile klasseværelse i Skive

Cooperative learning på Ålykkeskolen

Det fremgår af en de journalistiske artikler på Skolestyrelsens hjemmeside, som beskriver nogle af de hidtidige forsøg under projektet Skoleudvikling, der skal sikre fagligt svage elever et større udbytte af undervisningen. I disse dage deler Undervisningsministeriet yderligere 25 millioner kroner ud til 94 nye forsøg. Pengene kommer fra anden og sidste runde af det treårige projekt, som dermed har støttet 170 forsøg rundt omkring i landet med 46 millioner kroner.

Projektet er delt op i fem områder, hvor der skal afprøves nye metoder, der kan sikre, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Ud over it i undervisningen drejer det sig om undervisningsassistenter, turbodansk, erhvervsklasser og lokale task forces, der understøtter det pædagogiske udviklingsarbejde i kommunen eller på skolen.

Eleverne lærer it-rygsækkens programmer at kende

I Skives mobile klasseværelse får eleverne en it-rygsæk med programmer, der kompenserer for deres læseproblemer. En stor del af undervisningen er rettet mod at lære programmerne at kende. Det er blandt andet oplæsning- og skriveværktøjet cd-ord 7, der hjælper eleverne med at afkode tekster og at stave.

"Programmet giver mulighed for oplæsning og kommer med forslag til, hvordan ord staves både på dansk, engelsk og tysk. Det fungerer både i Word og værktøjsprogrammet PP. Samtidig er cd-ord 7 godt til oplæsning af pdf- og tiff-filer. Det er vigtigt, fordi scannede tekster ofte er i de formater", fortæller Lisbeth Henriksen i Skolestyrelsens artikel. Hun er eneste lærer i det transportable klasseværelse og har en diplomuddannelse i skrive- og læsevanskeligheder samt flere års erfaring som lærer og specialvejleder.

Et andet eksempel kommer fra Odense. For knap tre år siden blev lærerne på Åløkkeskolen introduceret til cooperative learning. I dag er skolens leder og to lærere med i en task force, som inspirerer og støtter andre skoler i kommunen, som er interesserede i metoden.

"Åløkkeskolen er en slags eksperimentarium. Vi prøver nogle ting af og videregiver vores erfaringer," fortæller Søren Lohmann, som er uddannet i cooperative learning i USA og faglig ankermand og inspirator i task forcen.

Alle fem indsatsområder skal evalueres

I alt 70 kommuner gennemfører forsøg inden for projektet. 39 kommuner har sat forsøg i gang med undervisningsassistenter, og 21 satser på turbodansk, hvor fagligt svage og umotiverede elever fra 6 til 9. klasse får intensive og motiverende læseforløb.

"Jeg glæder mig over, at så mange kommuner gennemfører forsøg, og jeg ser frem til, at andre skoler og kommuner kan lære af de erfaringer, vi får, så vi sammen kan være med til at styrke overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne", siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Projekt Skoleudvikling finansieres af globaliseringsaftalen, satspuljeforliget og Undervisningsministeriet. Alle fem indsatsområder skal evalueres for at undersøge effekterne af forsøgene og komme med gode råd og forslag til skolerne om, hvordan de kan styrke elevernes muligheder for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Resultaterne af evalueringerne præsenteres ved udgangen af 2011.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læsesvage får hjælp i rullende klasseværelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS