Læseprøven har fundet sin form

"Mage til lorteprøve!" (elev umiddelbart efter prøven 2007)

"udtryk for et nyt menneskesyn, et konkurrencemenneskesyn, hvor man bevidst har valgt at skille fårene fra bukkene ved hjælp af stofmængden" (formanden for dansklærerne 2007)

"meget sværere end de prøver, de har trænet op til eksamen" (elevformand 2009)

Efter den hårde kritik af prøven har Opgavekommissionen i 2010 ændret prøven på en række punkter. Den er blevet kortere, så der også er taget hensyn til, at eleverne foruden teksterne skal have tid til at læse spørgsmål og instruktion. Opsætningen er ændret, så eleverne ikke hele tiden skal bladre mellem teksten og de tilhørende spørgsmål. Layoutet er i højere grad blevet tilpasset genrerne, og der er kommet ordforklaringer.

De beskikkede censorer har kvitteret med masser af ros.

"En rigtig fin prøve, der i modsætning til sidste år ikke efterlod eleverne i fortvivlelse", skriver en af dem for eksempel.

Læseprøven rummer fem forskellige tekster og blive gradvist sværere. Den sidste er en cloze-test, hvor eleven skal indsætte manglende ord, og betyder, at eleven kan stoppe dér, hvor han eller hun er nået til, når tiden udløber, mens de øvrige opgaver kræver, at man har læst hele teksten, før man går i gang med at besvare opgaverne.

Censorerne har også kigget på sammenhængen mellem elevernes karakterer i retskrivning og læsning. I langt de fleste tilfælde, ligger den enkelte elev nogenlunde ens i begge prøver. Men en censor på baggrund af 412 besvarelser opgjort, at der hos syv procent af eleverne er stor karakterforskel mellem læsning og retskrivning.

Og én skriver: "De dygtige stavere kan godt være langsomme læsere; en elev fik 12 i retskrivning og 00 i læsning. Læseprøven giver ikke langsomme læsere stor selvtillid".

Der er link til evalueringsrapporten af afgangsprøverne i dansk 2010 til højre.