I læserapporten gives en oversigt over de sidste tyve års forskning i sammenhængen mellem genrekendskab og læseforståelse. Forskellige genrer og deres funktion beskrives. En genres formål bestemmer, hvordan en tekst organiseres. For eksempel er tekster, hvor man kan slå oplysninger op, ofte organiseret i tabeller. Effektundersøgelser viser, at elevernes læseforståelse kan forbedres, når de undervises i genrekendskab, tekststrukturer og fortællegrammatik
Hvis elever læser meget, udvikles genrekendskabet, men selv gode læseres forståelse kan blive bedre igennem undervisning i genrekendskab, og svage læsere kan ligefrem bruge genrekendskabet som en kompensatorisk strategi.
I den refererede forskning ser det ud til, at de svage læsere er den elevgruppe, der profiterer mest af undervisningen i læseforståelse og tekstgenrer. Mange svage læsere har svært ved at identificere hovedideerne, da de ikke er opmærksomme på de strukturer, der signalerer vigtighed, de kan heller ikke tilpasse deres læsehastighed/-strategi til tekstgenren, og de har svært ved at søge informationer i teksten. Denne elevgruppe kan hjælpes gennem direkte undervisning i genrekendskab. De opnår bedre strategier, og deres læsning bliver mere struktureret og aktiv. For eksempel lærer de at identificere centrale afsnit i tekster, så de kan fokusere på dem.
De gode læsere har lært en del af disse strategier, men også denne elevgruppe kan profitere af en undervisning målrettet deres behov.
I læserapporten gives en række eksempler på, hvordan en sådan undervisning kan tilrettelægges, men »metoden« findes ikke, den må afhænge af elever, tekster og læseformål.
Denne læserapport må interessere lærere i alle fag, hvor der arbejdes med tekster. Det er jo ikke dansklæreren alene, der underviser i læsning og læseforståelse.
Læseforståelse og tekstgenrer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.