Læringsplatformene vil gøre lærerne til bogholdere

Hvordan oversætter man learning management system?

I daglig tale har fænomenet fået betegnelsen »læringsplatform«. Men en direkte oversættelse bliver »læringsstyrings-/håndteringssystem«.

For Alexander von Oettingen, der er doktor i pædagogik og prorektor ved University College Syd, er det netop et system, der styrer og bogfører data, mere end det er en didaktisk læringsplatform.

»Man skal ikke sælge det som en didaktisk mulighed for lærerne. Det, der sker, er, at man tvinger lærerne til at rette fokus væk fra en didaktisk proces til en dokumentationsproces. De to ting er ikke det samme. LMS'erne forskyder lærerens hovedfokus. Det bliver at fodre platformen med data. Og dermed ikke at rette opmærksomheden mod elevens didaktiske læringsprocesser. Lærerens opgave går altså fra at være af didaktisk karakter. I stedet bliver læreren nu bibliotekar eller registrant. En registrant, fordi systemet har brug for data. Og lærerne er allerede nu optagede af at indrapportere data, data, data«, siger Alexander von Oettingen. Han interesserer sig generelt for digitaliseringens indflydelse på didaktikken, og i den forbindelse har han holdt sig orienteret om og i læringsplatformene. Han forudser et skift i fokus.

Læringsplatform kan gavne samarbejdet

»Lærerens fokus rettes mod platformen: Hvad skal jeg afrapportere? Skolelederens fokus bliver platformen. Det samme gælder forældrene og skoledirektørerne: Alle kigger på platformen, men ikke på barnet og den skolekultur, der skal opbygges«, siger han. Dermed bliver den virtuelle måling af eleven vigtigere end eleven selv. Han beskriver det som drømmen om »den gennemsigtige elev«:

»Det har været en drøm i al reformpædagogik: 'Kan vi gennemlyse eleven og få samlet alle informationer om barnets læringspotentialer ét sted'?«

Netop målstyringen er tænkt ind som et grundlag for læringsplatformene, det kan man læse i aftaleteksten fra økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2015. Det er i denne aftale, at det er besluttet, at læringsplatformene skal rulles ud til alle landets skoler. Her står:

»Fælles for disse digitale indgange er imidlertid målene om inden for gældende lovgivning at understøtte den målstyrede læring, herunder at barnet, forældre og det pædagogiske personale på skolerne løbende kan følge barnets læring, faglige progression og trivsel«.

Leder: Et væg til væg-eksperiment

Læringsprocessen kan ikke måles

Alexander von Oettingen peger på, at kravet om at målstyre skaber problemer i mødet med virkeligheden:

»En elevs skolegang er enormt kompleks. Og for elevernes læringsprocesser og skolegang i det hele taget er formålet ikke at gøre eleven gennemsigtig. Der er mange vigtige ting, vi ikke ved noget om - og derfor har succes med. Elevens skolegang skal også være lukket og beskyttet. Og eleven skal opleve en læringskultur med fejl, øvelse og trivsel. Og ikke kun af mål- og outputstyring«.

På side 16 beskriver Folkeskolen, hvordan lærer Mathilde Junski fra Skovvangskolen i Hammel oplever, at brugen af en læringsplatform vil ændre hendes didaktik: En elev blev voldsomt opbragt af, at Nietzsche har erklæret Gud for død. Og hun fortæller i den anledning:

»Hvis man har for meget fokus på de mål, som læreren har brugt lang tid på at opstille - og derfor vil have opfyldt - så risikerer man at blive blind over for, at der sker noget genialt i periferien af det, man havde planlagt. Jeg synes tit, at eleverne kommer med indspark, der gør, at vi kommer til at gå nogle mere interessante omveje«.

For Alexander von Oettingen, der tidligere i år kom med bogen: »Almen didaktik - mellem normativitet og evidens«, er det netop problemstillingen i en nøddeskal:

»Didaktik er ikke interesseret i output, men i processen derhen. Og diskussionen om Nietzsches sætning kan ikke måles. De individuelle brud, der sker i klasseværelset for at forstå den sætning, er LMS'erne slet ikke gearet til at rumme. I eksemplet kan du se en elev, der bliver mødt med noget fremmed i undervisningen, nemlig sætningen: 'Gud er død'. Elevens læringsproces er dialogisk og foregår mellem læreren, Nietzsches sætning, elevens egen forståelse og den diskussion, de har om den sætning. Der ligger læringsprocessen for eleven. Men systemerne er interesserede i det, der kan måles bagefter, og den læringsproces kan ikke måles bagefter«, siger Alexander von Oettingen.