Læringsledelse - løft til læring i skolen

5.000 elever i 4.-5. klasse og deres 200 lærere deltog i undersøgelsen Dansk Skolekultur, hvor perspektivet var dobbelt: Faglige resultater (matematiktest) og emotionelle oplevelser omkring læring (holdningsspørgsmål om aspekter i undervisningen, selvopfattelse i skolen med mere). Projektet er spændende, og især er undersøgelsens design eksemplarisk ved sin inddragelse af undersøgelsesfeltets aktører, lærere og elever.

Svarene rummer en vigtig sidegevinst: Et indblik i graden af overensstemmelse mellem elev- og lærerholdninger, en vigtig præmis i hverdagens undervisning.

Her skal blot nævnes en del af konklusionen: Væsentlig for elevernes faglige udbytte er relationer. Uro er demotiverende - lærerydelser som etablering af tydelige spilleregler, udfordringer og feedback i læreprocessen samt involvering er motiverende. Der er ikke noget nyt i dét, men forfatterne bruger det som affyringsrampe for et vigtigt spørgsmål: Hvorfor blive ved med at teste for at optimere elevernes faglige resultater? Vi er mange lærere, som er enige i, at grisen ikke bliver tungere af at blive vejet. Denne nye undersøgelse begrunder, hvorfor fokus skal ligge et andet sted: På relationsarbejdet, kommunikations- og organisationsformer i skolen.

Bogens tredje kapitel er en spændende lærervejledning i et undervisningsmateriale, som med egne ord i høj grad er værdiladet. Værdien er at udvikle elevernes formale kompetencer, det vil sige at være undersøgende, reflekterende, erkendende og handlende, at kunne se sig selv eller se tingene fra andres perspektiv.

Konkrete aktivitetsforslag er lige til at bruge i arbejdet med kulturen i klassen. De er temaopdelte og med forskellig sværhedsgrad: "Form den gode lærer", "Den forbløffende lærer", "Differentiering og forskelle i styrkesider", "Læringsdetektivbureauet", "Den seje skole", "Konflikter, kontroverser og socialt stress", "Demokratispejlet" og "Forandringskanonen" for bare at nævne nogle. Fortællinger og mind-mapping er gennemgående redskaber, gode til kompleksitetshåndtering. Kapitlet omfatter også en grundig vejledning i projektarbejdsformen.

Undersøgelsens styrke - som også bliver bogens - er koblingen mellem resultaterne fra den kvantitative undersøgelse og de fire konkrete projektforløb, som følger efter. Praksis får derved stemme, og tak for den beskrivelse.

I disse tider, hvor evidensbaseret undervisning er mantraet, er det velgørende at lytte til lærere, som søger at skabe robuste læringsrum, hvor alt ikke skal måles og vejes, men alligevel give kvalificerede svar på det komplekse spørgsmål: Hvordan opbygges den gode skolekultur?

Bogen henvender sig til folk på alle niveauer inden for skoleverdenen, men også andre med interesse for skolen i dag - og i fremtiden - tilhører målgruppen. Skolepolitikere og -administratorer, her er stof til eftertanke!

""