Læreruddannelsen skal akkrediteres

Når man har taget en professionsbacheloruddannelse som folkeskolelærer har man viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis. Man kan planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning. Og man har kompetencer til at håndtere komplekse situationer og udfordringer i en socialt og kulturelt mangfoldig folkeskole. Det er blot nogle få af punkterne på den nye liste, som akkrediteringen kan måle de enkelte læreruddannelsessteder op imod. Hidtil har der som bilag til bekendtgørelsen for læreruddannelsen ligget mål for læringsudbyttet af de enkelte fag.

Lærerstuderende vil have kulturmødet med

De lærerstuderende glæder sig over, at der nu kommer overordnede mål for læringsudbyttet i uddannelsen - det kan give både de studerende og underviserne en bedre målestok for, hvad der er vigtigt i uddannelsen, og hvad de forventes, hvis man skal kunne varetage arbejdet som lærer i folkeskolen. Men i sit høringssvar udtrykker Lærerstuderendes Landskreds skuffelse over, at der ikke lægges mere vægt på den færdige lærers evne til at forstå og videregive forståelsen af kulturmødet i skolen og i samfundet.

"Folkeskolens elever kommer til at leve i en hverdag, der i høj grad er præget af forskellighed mellem kulturer. For at kunne tage del i dette og bidrage til et positivt samspil mellem disse er læreren nødt til selv at have en stor indsigt. Ikke kun i dansk kultur, men også i nye kulturer i Danmark, samt i hvordan disse kan behandles på en konstruktiv måde, der giver plads til eleverne, og lærer dem at fungere i et flerkulturelt samfund", skriver de lærerstuderende, der også foreslår, at forældre- og elevdemokrati bliver nævnt.

Danmarks Lærerforening foreslår, at der kommer et ekstra punkt på listen over viden, nemlig viden "om enkelte børns forskellige forudsætninger, herunder specialpædagogisk viden samt viden om børn med anden etnisk baggrund".

Det er Danmarks Evalueringsinstitut, der forestår den igangværende akkreditering af de videregående uddannelser. Inden den 1. juni skal læreruddannelsesinstitutionerne have afleveret en redegørelse, og i september kommer et ekspertpanel på besøg en dag på hvert uddannelsessted. I november kommer akkrediteringsrapporterne til høring på institutionerne, og den 14. december bliver akkrediteringsrapporterne offentliggjort og sendt til Akkrediteringsrådet, som endeligt afgør, om de kan få, det der hedder en "positiv akkreditering".