Læreruddannelsen kræver justeringer

En form for fleksibilitet mellem læreruddannelserne til grundskole og de gymnasiale uddannelser var et af punkterne, som blev drøftet på høringen om fremtidens læreruddannelse. Laust Joen Jakobsen, formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, talte om sporskiftemuligheder. Lars Qvortrup, dekan på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, så gerne en generel fleksibilitet i læreruddannelserne. Men det faldt ikke i god jord hos alle.

»Det er paradoksalt, at man taler om sammenhæng mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Folkeskolens særtegn er, at alle børn skal kunne være i den, og gymnasiet er den mest elitære uddannelse overhovedet«, sagde Marianne Jelved fra De Radikale.

»Det er for at skabe fleksibilitet og muligheder for at skifte uddannelse. I forhold til professionshøjskoleloven prøver vi at finde de rigtige former og opblødninger, som kan være rigtige i forhold til universiteterne«, svarede Laust Joen Jakobsen og refererede til en undersøgelse fra Epinion, der viser, at unge fravælger læreruddannelsen, fordi den entydigt peger på et job i grundskolen.

»Derudover falder for mange studerende fra på humaniora på universiteterne og fra læreruddannelsen. Med sporskiftemuligheder vil vi kunne vejlede unge med interesse for undervisning over i hinandens uddannelser«, fortsatte han.

»Vi ved, at mange lærere specialiserer sig i løbet af deres arbejdsliv, men det er vigtigt, at man har hele folkeskoleforløbet som fokus, så lærerne føler et fælles ansvar. Her spiller uddannelsen en vigtig rolle. Det er en af styrkerne bag enhedsskolen i Danmark, som mange udenlandske gæster også er misundelige på«, sagde Anders Bondo.

»Pas på med at reducere folkeskolelærer til noget, man bare kan begynde med, og så kan man blive noget bedre bagefter. Vi skal hellere opbygge en glæde ved lærerfaget«, sagde Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Hun stillede sig spørgende over for, om der er noget galt med læreruddannelsen, eller om rekrutteringsproblemet nærmere skyldes dårlig omtale, alt for mange aflyste timer og professionshøjskolernes dårlige økonomi.

»Det er ikke en dårlig uddannelse, men den kræver justeringer. Lad os diskutere den over et stykke tid, og så kan vi raffinere uddannelsen«, svarede Laust Joen Jakobsen og bekræftede, at finansloven har presset professionshøjskolerne yderligere.

»Det er okay, at der er mulighed for videreuddannelse uden for faget, men det er afgørende, at det er folkeskolens udvikling og undervisning, der er det primære i læreruddannelsen«, sagde Anders Bondo Christensen.

mrm@dlf.org