Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Læreruddannelsen er den 9. mest populære uddannelse

3.049 har valgt læreruddannelsen som deres foretrukne. Det er 9. flest af alle uddannelser og to procent flere end sidste år.

Foto: monkeybusinessimages/Istock
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
14 kommentarer
5. juli 2020, kl. 19:35

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

14 kommentarer

Traditionen tro markerer 5. juli sidste dag til at søge en videregående uddannelse med studiestart efter sommerferien. Datoen er interessant, fordi den giver et fingerpeng om læreruddannelsens og lærergerningens aktuelle popularitet.

Efter et coronaramt forår med mange rosende ord til lærerne for blandt andet deres hurtige omstilling til fjernundervisning og senere en undervisning præget af sundhedsrestriktionerne, oplever læreruddannelsen en fremgang på to procent, der har valgt læreruddannelsen som deres fortrukne uddannelse.

Lærerstuderendes mulige opbakning til en fem-årig læreruddannelse er udskudt til august

48 flere personer end sidste år har i år valgt læreruddannelsen, og i alt har 3.049 valgt uddannelsen som deres førsteprioritet. Det placerer læreruddannelsen på en niendeplads over landets mest populære uddannelser. Med 5.910 ansøgere har flest valgt pædagoguddannelsen som deres foretrukne.

Lavt i historisk perspektiv

Trods fremgangen i antallet af personer, der ønsker at starte på læreruddannelsen efter sommerferien, er ansøgertallet det andet laveste inden for de seneste fem år. Kun sidste års ansøgertal var lavere.

Københavns Professionshøjskoles læreruddannelser har nogenlunde samme søgning som i 2019, mens pædagoguddannelsen går en smule tilbage. Rektor på Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann ærgrer sig over, at der ikke er flere, der gerne vil lærergerningen.

"Hovedstadsområdet har hårdt brug for flere lærere og pædagoger i de kommende år, så det er lidt ærgerligt, at disse uddannelser ikke har oplevet samme fremgang som flere af sundhedsuddannelserne", siger han i en pressemeddelelse.

Læreruddannelsen oplevede en fremgang på sølle fem studerende

Pæn fremgang på UCN

UC Nordjyllands læreruddannelser har til gengæld oplevet en fremgang på syv procent i forhold til sidste år. Det glæder UC Nordjyllands uddannelsesdirektør Peter Møller Pedersen.

"Sidste år oplevede læreruddannelserne landet over en nedgang i unge, som søgte ind på uddannelsen. Derfor er det positivt, at den udvikling er vendt, og vi i år kan se, at flere har søgt ind på læreruddannelsen på UCN. Sidste år oplevede vi et godt efteroptag, inden studiestarten i august. Det samme håber vi bliver tilfældet i år, da der stadig er ledige plader på uddannelsen", udtaler han i en pressemeddelelse.

Der er også en lille smule flere, der har valgt Via's læreruddannelser i år i forhold til sidste år. 26 flere har valgt en af Via's læreruddannelser som deres førsteprioritet. Det svarer til en fremgang på 3 procent.

Færre vil være lærer

Mange har søgt en videregående uddannelse

Samlet er der syv procent flere, der har søgt ind på en videregående uddannelse i år i forhold til sidste år. 94.604 havde inden i dag kl. 12 valgt at søge ind på en videregående uddannelse. Det er kun overgået af ansøgertallet i 2016, hvor 140 flere søgte ind på en videregående uddannelse.

Landets professionshøjskolerne har samlet oplevet en fremgang i antallet af førsteprioritetsansøgninger på to procent.

14 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Læreruddannelsen er den 9. mest populære uddannelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS