Læreruddannelse: Dårlige studentereksamener giver stort frafald

Gennemførselsprocenten for lærerstuderende har været faldende gennem de seneste 14 år. Hvor 83 procent af de studerende blev færdige i 1990, er det kun 63 procent i dag.

Årsagen skal ifølge Undervisningsministeriet findes i de studerendes manglende forudsætninger. Et generelt fald i gennemførselsprocenten i 1997 menes at hænge sammen med indførslen af den nye læreruddannelse med fire linjefag, men derefter er det i særlig grad de studerende, som er kommet ind på uddannelsen med et gennemsnit under 7,5, der falder fra. I 2004 er det kun lidt over halvdelen af de studerende med dårlige karakterer i rygsækken, der ender som færdige lærere.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) bebuder en massiv indsats mod frafaldet og mener, at den nye læreruddannelsen og de nye professionshøjskoler kan være med til at læse problemet.

"Ved at samle professionsbacheloruddannelser i nye, stærke professionshøjskoler skabes et større fagligt miljø med en bred regional dækning og et mere robust udbud. Mange læreruddannelsesinstitutioner er i dag økonomisk sårbare over for udsving i aktivitet og bevillinger, da de er små og fagligt smalle", siger han.

Stigende antal med dårlige forkundskaber

De nye tal viser også, at stadig flere optages på læreruddannelsen med lave gennemsnit. Mens det i 1990 kun var 18 procent af de studerende, der kom ind med et gennemsnit under 7,5, var det i 2004 hver fjerde studerende. Og samtidig er andelen af studerende med gennemsnit mellem 8,5 og 13 faldet til hver femte.

De lave karakterer kan blive et problem, hvis det seneste udkast til en bekendtgørelse om læreruddannelsen bliver vedtaget. Der er der nemlig krav om, at de studerende skal have mindst 02 (svarende til 6 efter gammel karakterskala) i alle linjefag og 6 (svarende til 7 efter gammel skala) i dansk og i fag, som man har læst på B-niveau.