Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende skal vælge ny formand

Lærerstuderendes Landskreds holder årsmøde på CVU Jelling i denne weekend. Blandt punkterne er valg af ny formand for en to-årig periode.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
7. marts 2003, kl. 09:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

LL vælger formand på hvert andet årsmøde. Siden 1999 har posten været lønnet, og den nuværende formand, Trine Barfod, har orlov fra Blaagaard Seminarium, hvor hun gik på 3. årgang i 2001. Ifølge LLs hjemmeside er der forud for årsmødet to kandidater til at afløse hende på formandsposten, Laust Johan Westtoft, 27 år og studerende på Blaagaard, og Sanne Bundgaard, 28 år og fra Vordingborg Seminarium.

LLnet

I organisationsudvalget har Laust Westtoft arbejdet med en ændring af LLs struktur, som han mener, er blevet mere fremtidsrettet:

"Fremtiden viser", skriver han i sit valgoplæg, "at det er tid til at gøre op med den etablerede fagbevægelse og tage ansvar for det enkelte medlems interesser. Vi vil som medlem af en fagforening nu vide hvad fagforeningen kan gøre for os, for at genskabe aktivitet og demokrati i fagbevægelsen. Derfor er det naturligvis vigtigt at varetage hver enkel studerendes interesser og bistå ved klagesager og hvor det ellers findes nødvendigt".

"Jeg mener at vi i LL er forpligtet til profilere vores politik i medierne yderligere og dermed være med til at påvirke vore interessenter fra flere vinkler. Jeg mener også, at det vil medvirke til at udbrede den politiske debat på seminarierne. Vi skal ikke kun melde ud om uddannelsen, når vi er utilfredse. Det er vigtigt at tage et udgangspunkt i de gode historier og dermed skabe en kobling til områder der bør have ekstra opmærksomhed", mener Laust Johan Westtoft.

"Jeg vil samle en dynamisk og inspirerende fungerende forening af lærerstuderende der har et budskab og tør stå frem og sige det".

Sanne Bundgaard er koordinator for LLs faglige udvalg. Hun har i sit valgoplæg taget udgangspunkt i, hvad tidligere formand for Danmarks Lærerforening Martin rømer i 1987 sagde om de lærerstuderende: "Vi befinder os i en organisatorisk krise for de studerende på seminarierne". De ord kunne lige så godt være sagt i dag, mener Sanne Bundgaard:

"Der er slet ingen tvivl om, at LL skal være de studerendes hårdtslående interesseorganisation, der sparker igen, når samfundets krav bliver urimelige og ude af proportioner. Vi må bare ikke glemme, at det er medlemmernes opbakning, der er den tyngde, der skal gøre vores svar gyldige. Og vi skal ikke være for stolte til at fremstå som eksperter på læreruddannelsesområdet, for det er jo det vi er".

"Vi er alt for usynlige på seminarierne til, at dette er muligt nu. Men en formand kan ikke skabe paradis på jord alene. Det kræver med andre ord samarbejde mellem og respekt for alle led i foreningen, hvis vi skal nå de høje tinder. Og de høje tinder, mener jeg, må være en forening, der kan rumme både det menige medlem, det aktive klubmedlem og den engagerede studiepolitiker. Formanden er den der har det primære ansvar, og jeg vil gerne være den der samler trådene og skaber rammerne".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende skal vælge ny formand

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS