Lærerstuderende sammen med Dansk Industri om bud på reform

De studerende på læreruddannelsen og den industri, som skal hente sin arbejdskraft fra det danske uddannelsessystem er gået sammen om en kronik på folkeskolen.dk, hvori de peger på en problemstillinger, de er enige om, man bør overveje, når læreruddannelsen skal reformeres:

"Det er folkeskolens lærere, der skal kvalificere og motivere flere til at læse videre. Derfor skal lærerne være klædt ordentlig på til at løfte opgaven. Vi kan ikke forvente, at lærerne kan evaluere, hvis de aldrig er blevet undervist i evalueringsmetode, eller at de kan levere en faglig og inspire-rende undervisning, når de sættes til at undervise i fag, de ikke er linjefagsuddannet i. Læreruddannelsen skal derfor ændres i takt med skolen", skriver LL-formand Jakob Andersen og forskningschef i Dansk Industri Charlotte Rønhof. De to er enige om, at der skal stilles højere faglige krav til de lærerstuderende.

"Hvis lærerne skal være garanter for høj faglighed, er det afgørende, at seminarierne håndhæver de fastsatte adgangskrav", skriver de og fremhæver, at det kræver, at seminarierne håndhæver B-niveauet som et adgangskrav til de enkelte linjefag. CVU'erne kan så udbyde "turbokurser" i de relevante gymnasiale B-niveau, så de studerende har mulighed for løbende at opkvalificere sig til de linjefag, de ønsker. Antallet af linjefag skal ned på tre, og der skal flere undervisningstimer i hvert linjefag med et fastlagt minimumstimetal. Og så skal de studerende have en bedre vejledning i, hvilke linjefag, der giver de bedste jobmuligheder:

"For mange lærerstuderende vælger de musisk/kreative fag og for få de naturvidenskabelige fag. Det har bl.a. medført at kun cirka 40 pct. af dem, der underviser i natur/teknik, har et naturfagligt linjefag. Modsat betyder uddannelsen af for mange lærere med musiske og kreative linjefag dels et overudbud, dels en dårlig resurseanvendelse på seminarierne, eftersom netop de musisk/kreative fag er de dyreste fag at udbyde - pga. det store materialeforbrug og enetimer i musik", skriver Charlotte Rønhof og Jakob Andersen.

De to er ikke enige i Danmarks Lærerforenings forslag om en slags femte år på læreruddannelsen, hvor de de nyuddannede lærere skal følge en række kurser samtidig med deres første år i skolen.

"Lad os i stedet arbejde for at udnytte tiden på den fire-årige uddannelse optimalt. Så må en senere evaluering af læreruddannelsen vise, om der er grund til forlænge den", lyder budskabet fra DI og LL, som foreslår, at de mange kurser, seminarierne i dag skal tilbyde, men som de studerende ikke behøver deltage i, i stedet gøres obligatoriske.