Lærerstuderende kæmper for underskrifter til Danmarks første borgerforslag

Danske borgere kan som noget helt nyt - siden onsdag i sidste uge - formulere forslag, som politikerne på Christiansborg skal forholde sig til.

Forslagene kaldes borgerforslag, og opnår de minimum 50.000 underskrifter, skal politikerne diskutere og stemme om forslagene.

Og den mulighed forsøger otte af landets elev- og studenterbevægelser sammen at udnytte til at komme uddannelsesloftet til livs. Loftet indført i 2016 af regeringen med støtte fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Loftet satte en stopper for muligheden for at tage mere end én videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.

Folketinget har vedtaget uddannelsesloftet

21.000 underskrifter siden i fredags

Forslaget har ligget på borgerforslag.dk siden fredag og har allerede nået lidt flere end 21.000 underskrifter.

Formand for de Lærerstuderendes Landskreds Jenny Maria Jørgensen mener, at uddannelsesloftet særligt rammer læreruddannelsen.

"Regeringens indførelse af uddannelsesloftet var og er fortsat en forkert prioritering. Uddannelse og viden er vores vigtigste råstof - og både vigtigt for den enkelte såvel som for samfundet. Og kigger vi specifikt på læreruddannelsen er den særligt hårdt ramt af loftet, da det er den uddannelse, som flest søgte ind på efter at have læst en anden uddannelse og den, som næstflest studerende havde i rygsækken, da de valgte at søge andre uddannelsesveje", siger hun og henviser til en opgørelse fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet, der har regnet på 2014-tal fra Danmarks Statistik.

Læreruddannelsen er den mest populære dobbeltuddannelse

Tallene viste, at læreruddannelsen i 2014 var et trafikalt knudepunkt, hvad angår uddannelsesskift. Her starede 116 på læreruddannelsen med en anden uddannelse bag sig. Og 128 med en læreruddannelse bag sig valgte at søge en ny uddannelsesvej.

Lærerstuderende: Hjælp os i kampen for de unges fremtid

Derfor får det konsekvenser for folkeskolen, at de unge ikke længere kan tage flere uddannelser, mener de lærerstuderendes formand.

"Folkeskolen går glip af mange dygtige kommende lærere, når vi begrænser unges mulighed for at blive klogere og træffe nye, rigtige valg. Samtidig går samfundet glip af et enormt potentiale ved at afskære mennesker for at beskæftige sig med det, de finder størst værdi og glæde i", siger hun og tilføjer:

"Jeg håber, at landets folkeskolelærere og resten af samfundet har lyst til at hjælpe os i kampen for, at give de unge og eleverne bedre fremtidsmuligheder".

S, V og DF afviser forslaget

Skulle det lykkes organisationerne at nå kravet på 50.000 underskrifter, ser det dog ikke ud til, at uddannelsesloftet bliver sløjfet.

I hvert fald oplyser både S, V og DF til Ritzau, at de står fast på uddannelsesloftet.

Tilbage i januar 2017 løsnede regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en smule på loftet ved at åbne op for, at man kan tage en ny uddannelse efter seks år.

Uddannelsesloft lettes: FTF kræver læreruddannelsen helt fritaget

Formand for FTF Bente Sorgenfrey foreslå i den forbindelse, at lærer- og sygeplejerskeuddannelsen burde placeres på den såkaldte positivliste, som er en liste over uddannelser, som er fritaget fra uddannelsesloftet. Men den ide har ikke fået politisk opbakning.