Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende fravælger timer, der er 'spild af tid'

Lærerstuderende pjækker. Sådan har mange medier tolket Folkeskolens artikel i sidste uge fra Skive Seminarium. Men studerende på en videregående uddannelse pjækker ikke - de prioriterer at være der, hvor de lærer noget, mener LL.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
28. november 2003, kl. 10:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Problemet med manglende deltagelse i undervisningen skyldes ofte et forfejlet undervisningstilbud og ikke dårlig moral fra de studerendes side", mener formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Laust Westtoft. "Når studerende fravælger undervisning, er det fordi de føler de spilder deres kostbare tid, og det er ikke tilfredsstillende at byde de studerende undervisning, hvor det ikke er muligt at se relevansen i forhold til læreruddannelsen som helhed".

Fravær er ikke bare fravær, Folkeskolen nr. 47, 2003

Lærerseminariets undervisning er ofte så fjern fra de realiteter der foregår i folkeskolen, at studerende får mere uddannelse ud af at vikariere i folkeskolen end ved at deltage i undervisningen på seminariet, mener han: "Vi mener, at underviserne på landets seminarier skal have en opdateret kontakt til den folkeskole, som de uddanner lærere til. Det kan ikke være rigtigt, at der er undervisere, der ikke har sat deres ben i en folkeskole inden for de seneste 10 år. Mødepligt og krav om deltagelse i undervisningen på lærerseminarierne løser ikke problemet med studerende, der ikke møder til undervisning, men et langt større krav til kvaliteten i undervisningen og en klar sammenhæng til folkeskolen vil overfor de studerende synliggøre nødvendigheden af deltagelse i undervisningen i forhold til at skulle være folkeskolelærer".

Samtidig understreger Lærerstuderendes Landskreds dog, at det er en forudsætning for at blive folkeskolelærer, at man har taget en læreruddannelse og har deltaget aktivt i undervisningen, debatterne på seminariet og praktikken:

"En ophobning af arbejdsbyrden på 3. og 4. årgang skaber frustrationer og manglende engagement hos de studerende. Det er ikke givtigt for den lærerfaglige progression i uddannelsen. Vi vil have linjefag, pædagogiske fag og faget praktik spredt ud over alle fire år, parallelt med uddannelsens øvrige fag. På den måde mener vi at der kan skabes en bedre sammenhæng mellem fagene", siger Laust Johan Westtoft.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende fravælger timer, der er 'spild af tid'

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS