Lærerstuderende fravælger timer, der er 'spild af tid'

"Problemet med manglende deltagelse i undervisningen skyldes ofte et forfejlet undervisningstilbud og ikke dårlig moral fra de studerendes side", mener formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Laust Westtoft. "Når studerende fravælger undervisning, er det fordi de føler de spilder deres kostbare tid, og det er ikke tilfredsstillende at byde de studerende undervisning, hvor det ikke er muligt at se relevansen i forhold til læreruddannelsen som helhed".

Lærerseminariets undervisning er ofte så fjern fra de realiteter der foregår i folkeskolen, at studerende får mere uddannelse ud af at vikariere i folkeskolen end ved at deltage i undervisningen på seminariet, mener han: "Vi mener, at underviserne på landets seminarier skal have en opdateret kontakt til den folkeskole, som de uddanner lærere til. Det kan ikke være rigtigt, at der er undervisere, der ikke har sat deres ben i en folkeskole inden for de seneste 10 år. Mødepligt og krav om deltagelse i undervisningen på lærerseminarierne løser ikke problemet med studerende, der ikke møder til undervisning, men et langt større krav til kvaliteten i undervisningen og en klar sammenhæng til folkeskolen vil overfor de studerende synliggøre nødvendigheden af deltagelse i undervisningen i forhold til at skulle være folkeskolelærer".

Samtidig understreger Lærerstuderendes Landskreds dog, at det er en forudsætning for at blive folkeskolelærer, at man har taget en læreruddannelse og har deltaget aktivt i undervisningen, debatterne på seminariet og praktikken:

"En ophobning af arbejdsbyrden på 3. og 4. årgang skaber frustrationer og manglende engagement hos de studerende. Det er ikke givtigt for den lærerfaglige progression i uddannelsen. Vi vil have linjefag, pædagogiske fag og faget praktik spredt ud over alle fire år, parallelt med uddannelsens øvrige fag. På den måde mener vi at der kan skabes en bedre sammenhæng mellem fagene", siger Laust Johan Westtoft.