Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende foreslår optagelseskrav til linjefagene

I stedet for at splitte fagene op for at sikre en øget faglighed, foreslår formanden for Lærerstuderendes Landskreds på kredsens årsmøde i dag, at man fremover stiller krav om mindst gymnasialt b-niveau for at blive optaget på et linjefag.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
5. marts 2004, kl. 13:45

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Indholdet, og især fagligheden i læreruddannelsen, er gentagne gange blevet kritiseret og fundet alt for mangelfuld", sagde Laust Westtoft i dag i sin beretning på årsmødet på Københavns Dag- og Aftenseminarium i Skovlunde. Kritikken har været anledning til forslag om at dele dansk, engelsk og matematik på seminariet op i to fag målrettet mod henholdsvis de yngste og de ældste elever. Men de lærerstuderende har et andet forslag - de vil hellere sikre, at alle studerende starter på fagene med et vist grundlæggende niveau, så et højere indgangsniveau kan sikre et højere fagligt niveau hele vejen gennem uddannelsen:

"Har den studerende ikke gymnasialt b-niveau skal det være muligt at tage et suppleringskursus i de enkelte fag, udbudt af enten seminariet eller det enkelte CVU. Et suppleringskursus kan være med til at hæve det samlede holds grundlæggende faglige niveau, uden at der skal ske store ændringer i indholdet af de teoretiske krav til det enkelte fag", foreslog Laust Johan Westtoft.

"Lærerstuderendes Landskreds skal fortsat arbejde for at sikre en helhedsuddannelse, der uddanner lærere til at kunne undervise fra 1.-10. klasse i folkeskolen. Helhedsuddannelsens kvalitet er, at alle uddannede enhedslærere har ét fagligt sigte for det enkelte linjefag fra 1.-10. klasse. Dermed understøttes folkeskolens formål med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling som omdrejningspunkt", sagde han i sin beretning.

"Alle lærere kan ikke undervise i alle fag på alle klassetrin, men uddannede lærere skal undervise i de fag de er uddannet i og brænder for. Den faseopdelte skole fordrer ikke den professionelle lærers engagement og personlige udvikling, hverken i forhold til udviklingen af de enkelte skolefag eller i forhold til samarbejdet med resten af folkeskolen".

"Vi skal være medskabere af en læreruddannelse, der på sigt sikrer eleverne i folkeskolen den bedste dannelse og uddannelse".

Årsmødet begyndte fredag klokken 12 og varer hele weekenden. I eftermiddag får LL besøg af en række gæstetalere, bl.a. formand for Lærerseminariernes rektorforsamling Nils-Georg Lundberg, folketingsmedlem Pernilel Rosenkrantz-Theill, Enhedslisten, kontorchef i Uddannelsesstyrelsen Hanne Buch, formand for Pædagogstuderendes Landssammenslutning Søren Ekstrand og DLF's formand Anders Bondo Christensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende foreslår optagelseskrav til linjefagene

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS