Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende er bekymret for deres uddannelse

Den økonomiske situation på lærerseminarierne er efterhånden så slem, at det er svært at forsvare kvaliteten på uddannelsen, mener de lærerstuderende. På fredag sætter de uddannelsens fremtid til debat blandt en række politikere fra Folketinget.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
20. marts 2007, kl. 10:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerstuderendes Landskreds, LL, opfordrer politikerne til at investere i læreruddannelsen og genoprette seminariernes økonomi.

"Det er svært at mærke den styrkelse af læreruddannelsen, som politikerne taler om. Vi oplever nedskæringer på undervisningen, forringelser af praktikken, kortere forberedelsestid til underviserne og manglende investeringer i it og fysiske rammer", hed det i en udtalelse fra LL efter årsmødet for nylig.

Der er i øjeblikket meget få resurser til udvikling af uddannelsen. I stedet må studerende og ledelse bruge kræfterne på en brav kamp for blot at opretholde status quo med hensyn til kvalitet, pointerede LL.

"Lærerseminarierne har ikke en jordisk chance for at planlægge længere ud i fremtiden end et år, da de ikke ved, hvor mange penge de har at gøre godt med. Der skal findes en anden og mere stabil måde at finansiere uddannelsen på end eksamenstaxametersystemet. Det er en ond økonomisk cirkel, som gradvist forringer lærerseminariernes mulighed for at sikre kvalitet i uddannelsen".

LL frygter, at mange seminarier må bukke under for det økonomiske pres og dreje nøglen om, hvis ikke politikerne griber ind. Hvor villige de er til det, kan man høre på Frederiksberg Seminarium på fredag fra klokken 16 til 17.30, når Johanne Schmidt-Nielsen (Enhedslisten), Christine Antorini (Socialdemokraterne), Margrethe Vestager (Radikale Venstre), Martin Henriksen (Dansk Folkeparti) og Pernille Vigsø Bagge (Socialistisk Folkeparti) debatterer læreruddannelsens fremtid med en eller to medlemmer af regeringspartierne.

Arrangementet, der er åbent for alle, afholdes i samarbejde med De Studerendes Råd og Lærerstuderendes Landskreds på N. Zahles Seminarium, Blaagaard Seminarium og Københavns Dag- og aftenseminarium.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende er bekymret for deres uddannelse

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS