Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerstuderende demonstrerer i dag imod besparelser

Lige nu står de lærerstuderende og blokerer indgangen til deres uddannelse på Frederiksberg. Landets syv professionshøjskoler skal spare 144 millioner kroner næste år, men det er helt urimeligt, mener de kommende lærere.

På Nyelandsvej står de lærerstuderende og spærer for indgangen til deres uddannelse. Der er bebudet besparelser, men det er helt urimeligt, mener de lærerstuderende på Frederiksberg

Foto: Christian Deichmann
Christian Deichmann
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
22. november 2010, kl. 11:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et stort banner er fæstnet i en vindueskarm på tredje sal og når hele vejen ned til jorden. Blokade. Ordet er skrevet med store røde bogstaver, og på et andet banner står der "ingen kvaler, børnene betaler".

"Vi har hørt, at de besparelser, der rammer Metropol, vil være i omegnen af 30-35 millioner kroner. Det svarer til 50 ansatte, og det er helt urimeligt. Derfor forsøger vi at gøre politikerne opmærksomme på problemet ved at demonstrere i dag", siger Kresten Bang Heinfelt. Han er studerende på fjerde årgang, medlem af studenterrådet og tidligere formand for Lærerstuderendes Landskreds.

De studerende får opbakning fra børne- og ungdomsborgmester i København Anne Vang. Hun er bekymret over udviklingen.

"Det hænger simpelthen ikke sammen, når undervisningsminister Tina Nedergaard på den ene side bebuder, at hun vil stå i spidsen for verdens bedste folkeskole med dygtige og fagligt stærke lærere, mens hun på den anden side skærer i ydelserne til professionshøjskolerne, der netop uddanner folkeskolelærerne".

I 2011 skal professionshøjskolerne spare i alt 144 mio. kr., og det tal stiger til 360 mio. kr. i 2014.

"Det er rent hykleri at have det som erklæret mål, at landets lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende, og at det faglige niveau skal højnes, når man samtidig sparer så store beløb netop på læreruddannelsen", siger Anne Vang.

Skulder ved skulder

Et sted inde fra menneskemængden brager der høj musik ud, og med en kop kaffe i den ene hånd og et rundstykke i den anden står de lærerstuderende i en stor klump foran indgangen til deres uddannelse på Frederiksberg. Klokken er otte, og på den våde asfalt er der samlet i omegnen af 50 mennesker. Men det tal skulle gerne stige til 200 i løbet af formiddagen, fortæller Kresten Bang Heinfelt.

Når klokken slår 11, går de lærerstuderende i samlet flok forbi blandt andet den Sociale Højskole for at få forstærkninger i form af studerende fra andre af Metropols uddannelser. Klokken tolv rammer de Rådmandsmarken på Nørrebro, hvor campus er placeret, og her vil der fra middag og indtil klokken 13 være taler.

Resten af dagen vil de lærerstuderende skrive læserbreve og forsøge at få deres synspunkter ud gennem den kanal, fortæller Kresten Bang Heinfeldt.

Også i København og Holbæk vil der være lærerstuderende, der demonstrerer, skriver Politiken.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerstuderende demonstrerer i dag imod besparelser

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS