Lærersjælen lever endnu

Hvordan får man nye lærere til at forstå, at det at være medlem af Danmarks Lærerforening gør en forskel? Det var et af de mange spørgsmål, der blev rejst, da yngre tillidsrepræsentanter, kredsstyrelsesmedlemmer og lærerstuderende før påske var inviteret til konference på Hotel Scandic i Kolding om visioner for DLF.

Det var anden gang i løbet af fem måneder, det samme forum var samlet, og i modsætning til første gang kom der denne gang perspektivrige ideer på bordet.

I alt fald fandt forskningsleder Börja Lindblom fra Dafolo ikke anledning til at kritisere deltagerne for mangel på visioner, sådan som han gjorde i forbindelse med den første konference.

Ved afslutningen af konference nummer to lød det fra ham:

'I jeres indbyrdes snak kommer der en masse gode ideer til udtryk. Man fornemmer en gevaldig kraft'.

Konferencen, der er en del af DLF's udviklingsprojekt, rejste dog lige så mange spørgsmål, som den besvarede.

For eksempel blev der ikke givet noget svar på, hvordan DLF på en gang kan opprioritere det pædagogiske ben, sådan som mange deltagere ønskede det, samtidig med at fagforeningen koncentrerer sig om at forbedre løn og arbejdsvilkår.

Det sidste har mange lærere givet udtryk for i den postkortundersøgelse, som også er en del af udviklingsprojektet.

Den gevaldige kraft, som Börja Lindblom fornemmede, kom til udtryk i forslag fra konferencens syv grupper. Forslagene handlede om de perspektiver, som DLF bør arbejde med, og de drejer sig om mange forskellige forhold:

- DLF bør være med fra dag et på læreruddannelsen og faget Skolen og Samfundet vil være en god ramme.

- Der bør nedsættes en forsoningskomite, der skaber rammerne for og rummet til at føre en demokratisk debat i hele Lærerforeningen.

- Lærere skal opøves i at beskrive deres professionalisme helt ud til mødet med de enkelte forældre.

- DLF skal bevidst gå efter at etablere et generationsskifte i det faglige arbejde, så man ikke ender med at skabe en uoverstigelig kløft.

- Kredsene skal være bedre til at gøre sig synlige, og måske skal de samles i færre og større enheder, der vælger hovedstyrelsen.

DLF's udviklingsprojekt er snart slut, og resultaterne bliver behandlet, når DLF holder kongres i efteråret 2000.

Det betyder dog ikke, at deltagerne i konferencen kan lægge opgaven fra sig.

Forretningsudvalgsmedlem Astrid Schjødt Pedersen, der står for udviklingsprojektet, håber, at deltagerne fremover vil være ambassadører for projektet, og hun gjorde opmærksom på, at uanset hvor opsplittede og individualistiske lærerne ser ud til at være, så er den fælles lærersjæl ikke død.Jan Kaare er freelancejournalist

Læs om udviklingsprojektet på www.dlf.org