Lærerorganisationer: Talis og Pisa bør ikke kobles sammen

Talis undersøger de europæiske læreres undervisning og efteruddannelsesmuligheder men omfatter også skoleledelse og skolekulturen generelt, mens Pisa undersøger elevernes kompetencer. Før Talis-undersøgelsen blev sat i gang blev muligheden for at koble de to undersøgelser drøftet. Det kan gøres ved at sample skolerne, så man gennemfører Talis og Pisa-undersøgelserne på de samme skoler for at skabe mulighed for at undersøge, om der er sammenhæng mellem elevers resultater og læreres undervisningsmetoder.

"Det har lærerorganisationerne igen frarådet på det kraftigste", siger leder af Danske Lærerorganisationers Internationale kontor i Bruxelles, Birgitte Birkvad til folkeskolen.dk

Hvad der virker?

"OECD jagter den "effektive skole" og "den effektive lærer". Pisa viser nogle store udsving i elevernes præstationer - ofte større iskoler end mellem skoler, og OECD vil gerne undersøge, om der er nogle koblinger mellem, elevernes resultater og den måde, der bliver drevet undervisning på. Vi er bestemt ikke uinteresserede i at være med til at finde ud af, hvilke elementer i den måde man driver skole på, som giver gode resultater. Men hvis det kun bliver i forhold til Pisa-resultaterne, synes vi, det bliver en meget begrænset del af skolens opgave, som bliver brugt som kvalitetsparameter", siger hun.

I den næste Talis-undersøgelse vil de internationale lærerorganisationer gerne fortsætte det gode samarbejde med OECD, Europakommissionen og Undervisningsministeriet. Men lærerorganisationernes udgangspunkt er, at Pisa-resultaterne ikke skal inddrages i Talis. Til gengæld har EI foreslået OECD, at lærerne - i lighed med skoleledere og forældre - deltager i næste Pisa-undersøgelse.

Ny rapport: Lærerne vil rustes til diversiteten

OECD og Europakommissionen har i sidste uge fremlagt en temarapport, som trækker på data fra Talis-undersøgelsen. Den sætter fokus på lærernes efteruddannelsesmuligheder og professionelle udvikling, og den viser ligesom hovedrapporten, at de europæiske lærere generelt efterspørger mere efteruddannelse, men at interessen samler sig om bestemte områder. Især ønsker lærerne at kvalificere sig til at varetage den diversitet, der er i elevgruppen i en nutidig skole.

"Globalt efterspørger alle lærere at blive rustet til den mangfoldighed, de møder i deres klasser. Ingen steder kan lærerne regne med, at de underviser en homogen gruppe børn. For lærerne er det ikke kun et spørgsmål om at kunne "håndtere" grupper af børn med meget forskellige behov, det er først og fremmest et spørgsmål om at skabe indhold i undervisningen for alle elever. Det frustrerer lærerne, at de ikke er rustede til det. Det fremgår tydeligt af Talis, at det for lærerne er hovedopgaven at lære børnene noget", siger Birgitte Birkvad.

Hun mener, rapporten er en god anledning til at få analyseret, hvilken form for efteruddannelse, der er brug for.

Lærerne mener, at efteruddannelse, som giver redskaber til at udvikle egen faglighed, giver det bedste udbytte, viser Talis. Og samtidig er det den form for efteruddannelse, lærerne har sværest ved at få.

"Måske kunne det på dansk grund være nyttigt at få analyseret, hvilke konsekvenser konkurrencen på efteruddannelsesområdet har haft for udbuddet", siger Birgitte Birkvad.