Det viser en ny undersøgelsen fra LO's ugebrev A4. På en skala fra 0 til 100 får lærerne 70 point, og det er tre flere end en tilsvarende undersøgelse i 2000. De 70 point placerer lærerne lige i hælene på pædagogerne, der scorer 72 point.
Med ti point flere end sidst præsterer pædagogerne den mest markante fremgang. Det hænger ifølge deres formand, Birgit Elgaard, sammen med, at området er vokset med 250.000 børn siden 1999.
"De børn har både forældre og bedsteforældre, der kommer i tale med pædagoger. Samtidig har den voksne generation i dag selv gået i institution, da de var børn. Det gør, at vi som pædagoger kommer til at spille en meget større rolle i deres tilværelse, hvor det for eksempel er helt naturligt at spørge pædagogerne til råds. Ligesom skolelærerne har været en kendt og anerkendt profession i generationer, er vi nu ved at få den samme status, og det skaber samfunds-anerkendelse", siger Birgit Elgaard til A4.
BUPL-formanden mener, at hendes organisation og medlemmer kan drage nytte af den forbedrede status i den offentlige debat.
"At vi har en høj troværdighed er med til, at der bliver lyttet til os på en anden måde. Det giver en styrkelse af vores fag, og det kan vi bruge i diskussioner og debatter, hvor det at have en god troværdighed er altafgørende for, om man får gennemslag", siger Birgit Elgaard.
På de otte øverste pladser figurerer udelukkende offentligt ansatte faggrupper med sygeplejersker, læger og politifolk som topscorere. Sygeplejerskerne får tildelt næsten dobbelt så mange point, som bilforhandlerne, der skraber bunden. Her kan advokater, journalister, politikere, fagforeningsledere og ejendomsmæglere også konstatere, at høj løn og stor indflydelse på samfundsudviklingen ikke er med til at skabe troværdighed. Ifølge de 1.012 danskere, der har deltaget i undersøgelsen, er fagforeningsledere og politikere dog også blevet mere troværdige siden 2000.
Lærernes troværdighed stiger
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.