Som en konsekvens af førtids- og fleksjobreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2013, falder indbetalingerne til pension markant, når et medlem af Lærernes Pension (LP) tiltræder et nyt fleksjob med få arbejdstimer.
"Årsagen er, at medlemmet ikke får pension af løntilskuddet fra det offentlige, men alene fra arbejdsgiveren. Ved få ugentlige arbejdstimer vil pensionsindbetalingen være tilsvarende lille", skriver LP i en nyhedsartikel på deres hjemmeside. Når indbetalingen til pension falder, bliver alderspensionen og dækningerne ved død og invaliditet samtidig sat ned. Så hvis en lærer i fleksjob bliver mere syg og får brug for forsikringen ved invaliditet, vil udbetalingen være lavere på grund af den lave indbetaling.
Men i december tog LP' bestyrelse en beslutning om at supplere fleksjobbernes indbetaling til pensionsordning med penge, der allerede var afsat til invalidepensioner. På den måde har LP sikret, at fleksjobberne fremover kan beholde dækningen ved invaliditet, død og alderspension, oplyser kommunikationskonsulent i Lærernes Pension Morten Skjerk til folkeskolen.dk.
Voldsom stigning i antal lærere på invalidepension
Lærernes Pension hjælper fleksjobbere i pensionsklemme
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.