Regnskabet viser, at 2016 har et været et rigtig godt år for Lærernes Pension. Flere betalende medlemmer og en højere præmie har givet en større indtægt på lige over fem milliarder. Derudover har pensionsselskabet fået et investeringsafkast på 11,3 procent, og det er branchens højeste afkast. Til sammenligning havde de store pensionsselskaber PFA, SEB, AP Pension, Danica og Topdanmark et afkast på mellem 6,7 procent til 7,9 ifølge en opgørelse foretaget af TV2 Business i januar.
Præmieindtægten og det gode investeringsafkast betyder, at Lærernes Pension ved udgangen af 2016 havde aktiver på samlet set 93,1 milliarder kroner. Det er ifølge dem selv en meget tilfredsstillende reservesituation, og det giver plads til at tage den investeringsrisiko, der er nødvendig for at opnå et højt afkast på lang sigt.
Depotrenten for 2017, som er det afkast, pensionsopsparingen vokser med er blevet fastlagt til 5,6 procent før skat. Ifølge Lærernes Pension er det den højeste depotrente, der bliver givet i Danmark i 2017. Det er dog en lille smule lavere end sidste år, hvor depotrenten var 5,9 procent.
Lærernes Pension: Depotrenten i 2016 er fastsat til 5,9 procent
Stolt næstformand I en video på pensionsselskabets hjemmeside er næstformand Pia Allerslev glad og stolt over at kunne godkende regnskabet for 2016.
"Vi kan faktisk godt være lidt stolte i Lærernes Pension. Særligt i år, hvor vi har det bedste afkast i branchen, og vi har den højeste depotrente til glæde for medlemmerne. Oven i købet har vi kunnet sænke prisen på at administrere ordningen. Alt det giver flere penge til pensionen", siger hun og påpeger, at pensionsselskabet ikke har hvilet på laurbærrene og heller ikke kommer til det i fremtiden.
"De her resultater kommer ikke af sig selv. Vi har igennem rigtig mange år sørget for, at selskabet har solide reserver, som vi kan investere på en måde, vi tror, giver det bedste afkast. Samtidig med at vi ikke løber nogen unødig risiko. Vores ambition er at sikre lærerne en stabil og høj depotrente - også i fremtiden", siger Pia Allerslev.
Lærernes Pension sænker endnu engang omkostningerne til administration til 1,25 procent af indbetalingerne svarende til 425 kroner per medlem årligt. Det skyldes, at der fortsat er et stort fokus på effektivisering i driften. Derudover sænkes prisen også på invalidedækning for femte år i træk. Fra 2013 til 2017 er priserne i gennemsnit sænket med 76 procent.
Lærernes Pension har branchens højeste afkast
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.