Lærernes formand: Regeringen lader igen folkestemningen afgøre skolepolitikken

"Det er fint, at regeringen selv luger en af de helt store tidsler af vejen, men det er frustrerende, at man i første omgang fremsætter et forslag, som direkte strider mod den viden, der er fra forskningen om, hvad der skal til for at styrke elevers udbytte af undervisning", siger Anders Bondo Christensen.

Ringe grundlag

Frustrationerne skyldes også, at regeringen beslutter ikke at pille ved den øvre grænse på 28 elever i klassen på grund af folkelig modstand.

"Folkestemning og meningsmålinger er et ualmindeligt ringe grundlag at føre skolepolitik på", siger lærernes formand. "Politikerne med det øverste ansvar for den danske folkeskole burde i stedet lade sig lede af forskning og af at lytte til fagprofessionelle, som ved, hvad det drejer sig om."

Det er langt fra første gang, folkeskolen udsættes for politiske tiltag, der bunder i, hvad der for tiden er stemning for i befolkningen, mener Anders Bondo Christensen:

Ser ikke på hvad der virker

"Efter at folkeskolen er blevet en partipolitisk kampplads er det sket gang på gang. Politikerne går efter at gennemføre populære tiltag i stedet for at se på, hvad vi ved virker. Det er tilfældet med klassekvotienten og det er tilfældet, når regeringen vil have testresultater lagt åbent frem. Ikke en eneste forsker har sagt, at elevernes får et bedre udbytte af undervisningen, ved at testresultater bliver offentliggjort."

Kommer der et folkeligt pres mod offentliggørelse af testresultater, vil det forslag også blive trukket, forudser Anders Bondo Christensen.