Danmarks Lærerforenings Princip- og Arbejdsprogram er bygget sådan op, at kongressen vælger et eller flere indsatsområder, foreningen særligt skal lægge vægt på i den kommende kongresperiode. Forslaget til den kongres, som finder sted i oktober, lyder: 'Rammer og vilkår for at lærerne kan arbejde professionelt'.
'Jeg ved godt, jeg selv har været med til at finde på, at vi skulle have de her indsatsområder - men vi skal jo ikke blive slaver af dem. Er vi måske færdige med at arbejde med løn og arbejdstid, spørger jeg bare', lød protesten fra Lotte Lange.
Men Astrid Schjødt Pedersen, der i forretningsudvalget har været med til at formulere forslaget til indsatsområder, svarede:
'Jeg har netop oplevet det her som en imødekommelse af ønsket om, at vi nu sætter lærernes dagligdag i centrum'.
Den endelige formulering blev en blanding af foreningsudvalgets oprindelige og nogle forslag fra Anders Bondo Christensen, mens udformningen af de konkrete aktiviteter, der skal understøtte, at lærerne får nogle ordentlige rammer og vilkår til at udføre deres arbejde i, følger senere på foråret. I debatten indgik også overvejelser om, at politiske aktiviteter og påtrængende projekter skal vejes op mod, at foreningen centralt arbejdsmæssigt er spændt til bristepunktet. Det kan blive nødvendigt at skære andre opgaver væk.
Lærernes dagligdag i centrum
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.