Morgenavisen Jyllands-Posten har spurgt lærerne, hvilken indflydelse testene efter deres mening vil have på skolen. Knap en tredjedel tror slet ikke, testene vil have nogen effekt på fagligheden. 16 procent tror, at testene kan øge fagligheden i de fag, der testes, men at det til gengæld vil gå ud over niveauet i de andre fag. 24 procent tror på en generel positiv effekt på fagligheden, mens 14 procent frygter at testene vil skade fagligheden i folkeskolen.
Også lærernes formand er skeptisk og har tidligere efterlyst en værdidebat forud for politikernes indgreb i folkeskolen:
"Det altafgørende for, om man har en god skole, er, at man har nogle dygtige og engagerede lærere, som påtager sig ansvaret for undervisningen. Det får man ikke gennem obligatoriske test. Tværtimod. Der sker det, at man som lærer kommer til at sige 'Uha, vi skal i hvert fald sørge for, at eleverne kan det, som de bliver testet i'. På den måde indskrænker man undervisningen og fratager lærerne noget af ansvaret", har han sagt til Folkeskolen.
Lærerne skeptiske over for nationale test
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.