Lærerne savner tosprogede forældre på skolen

Hver fjerde lærer fortæller, at ingen eller meget få tosprogede forældre dukker op til forældremøderne eller til skolens sociale arrangementer. Skole-hjem-samtalerne går det bedre med. Her fortæller tre ud af fire lærere, at alle eller i hvert fald de fleste forældre møder op. Men der er fortsat langt til niveauet for etnisk danske forældres deltagelse i skole-hjem-samarbejdet.

»Forældrene mener ikke, at det er nødvendigt at komme til forældremøder og skole-hjem-samtaler - specielt når de har fået en elevplan! De giver besked om, at de kommer, men dukker aldrig op«, lyder det fra en lærer i undersøgelsen, som er foretaget af Scharling Research for Folkeskolen.

Leder af Videnscenter for tosprogethed og interkulturalitet UC2 Jens Skovholm mener, at det godt kan lade sig gøre at få de tosprogede forældre med til møderne. Det handler om at gøre sig særlige anstrengelser og forklare vigtigheden.

»Jeg tror, at nogle lærere har fået udfoldet en problemdiskurs. Der er opstået en holdning om, at de tosprogede forældre ikke gider komme. Det mener jeg ikke er dækkende. De vil selvfølgelig som alle andre det bedste for deres børn. De føler sig bare ikke altid lige godt hjemme i sammenhængene«.

Han mener, at det er skolen, ledelsen og lærerne, der som de professionelle skal tage udfordringen på sig.

»Vi kan ikke bare sætte os tilbage og vente på, at forældrene kommer. Det er det professionelle system, der må prøve at finde nye veje. Men det er noget, man skal blive enige om på skoleniveau. Man skal ikke overlade det til den enkelte lærer«.

Kender ikke skolens kodeks

I forældreorganisationen Skole og Samfund arbejder man i øjeblikket på et projekt om forældresamarbejde med tosprogede forældre.

»De tosprogede forældre kender ikke det uskrevne kodeks omkring folkeskolen. De har ikke den umiddelbare tilgang som andre, fordi de ikke selv har gået der. Så når de ikke kommer, er det, fordi det ikke er blevet kommunikeret godt nok til dem, hvor vigtigt det er«, siger formand Benedikte Ask Skotte.

Hun ser gerne, at de tosprogede forældre spejler sig i de andre forældre, og lærerne må meget gerne bruge kontaktforældrene, men i sidste ende er hun enig med Jens Skovholm fra UC2 i, at det er lærernes ansvar.

Den opgave tager lærerne også gerne på sig, mener man i DLF. Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg, Dorte Lange, som i øjeblikket også arbejder med forældresamarbejde, understreger, at det er skolens ansvar at være vært på en måde, så forældrene kan mødes og føle sig hjemme på skolen.

»Det er væsentligt for klassens sociale liv, at forældre med forskellig kulturel baggrund møder hinanden, som de gør til forældremøder og sociale arrangementer. Det betyder noget for samtalerne hjemme ved køkkenbordene, at man ved, hvem de andre forældre er«.

»Vi kan ikke bare sætte os og vente på, at forældrene kommer. Det er det professionelle system, der må prøve at finde nye veje. Men det er noget, man skal blive enige om på skoleniveau, man kan ikke bare overlade det til den enkelte lærer«. Leder af UC2 Jens Skovholm