Lærerne savner efteruddannelse

Lærerne oplever, at de har stadig sværere ved at få relevant efteruddannelse. Tre ud af fem lærere har i løbet af dette skoleår været på en form for efteruddannelse. Men langt de fleste har kun fået kortere kurser. Kun 13 procent har fået ekstra linjefag eller fag på diplom- eller masterniveau, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for DLF. Syv ud af ti lærere oplever, at muligheden for at få relevant efteruddannelse er blevet dårligere inden for de seneste fem år.

Undersøgelsens tal er ifølge formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen udtryk for, at efteruddannelsen i økonomisk trængte tider nedprioriteres i forhold til andre umiddelbart vigtigere skolepolitiske områder.

»Når der er økonomisk nedgang og smalhals i kommunerne, så er det lærernes efteruddannelse, der står for skud. Man fjerner ikke undervisningstimer. Mange steder er det ikke længere muligt, når minimumstimetallet skal overholdes. Man sparer på efteruddannelse«, siger han og tilføjer:

»Men i det lange løb ville det være en god investering at satse på lærernes efteruddannelse. Hvis man vil have bedre kvalitet i undervisningen, mener flere uddannelsesforskere, at vejen går gennem lærernes efteruddannelse«, argumenterer han.

Inklusion og it fylder

Samtidig oplever lærerne ikke, at den efteruddannelse, de får, dækker deres behov.

43 procent af lærerne mener, de har behov for efteruddannelse i undervisning af elever med indlæringsmæssige problemer, mens 42 procent mangler efteruddannelse i brug af it i undervisningen. Der er også behov for efteruddannelse i undervisningsdifferentiering og efteruddannelse i undervisning af elever med emotionelle/sociale problemer, viser undersøgelsen.

»Det, lærere har brug for en gang imellem, er faglig opgradering. Det, vi tilbydes, er pædagogiske discountkurser med ringe eller ingen brugsværdi. Jeg har aldrig fået faglige kurser i mine linje- eller undervisningsfag. Jeg har været lærer i 30 år«, skriver en lærer i undersøgelsens kommentarfelt.

Ved overenskomstforhandlingerne sidste år forsøgte DLF at gøre efteruddannelse til en ret for lærerne, men det lykkedes ikke. I stedet fik man indført, at alle lærere har ret til en uddannelsesplan. Med forhandlingerne i 2013 håber Gordon Ørskov, at lærerne bliver sikret en ret til efteruddannelse. Kravene til overenskomsten bliver dog først vedtaget på kongressen i år.

»Vi vil fortsat gerne have lærernes efteruddannelse sikret, for der er behov for efteruddannelse. Med uddannelsesplanerne vil vi skabe et overblik over behovets omfang og så bruge dokumentationen i arbejdet for at sikre lærerne retten til efteruddannelse«, siger Gordon Ørskov.

Han vurderer, at det er de færreste skoler, hvor lærerne allerede nu har fået en efteruddannelsesplan.

DLF sender snart et elektronisk materiale ud, som skoleledere og lærere har mulighed for at bruge, når de skal lave uddannelsesplanerne.

»Det er arbejdsgivernes ansvar, at lærerne får en uddannelsesplan. Men vi vil gerne stille redskaber til rådighed, der gør det enkelt«, siger Gordon Ørskov.

Bliver lærernes efteruddannelse en del af overenskomsten ved de kommende forhandlinger, så skal efteruddannelsesbehovet klarlægges i dialog mellem arbejdsgiver og lærer.

»Det vigtigste må være, at efteruddannelsen planlægges i relation til de undervisningsopgaver, læreren skal løse. Så man samtidig opfylder lærerens og skolens behov for at skabe den bedst mulige undervisning«, siger han. Gordon Ørskov er ikke i tvivl om, at lærernes vilje til at efteruddanne sig er til stede.

»Men efteruddannelse er for vigtig til, at lærerne bare skal gå og uddanne sig i fritiden. Efteruddannelsen skal være en rettighed og en forpligtigelse, en del af lærernes arbejde«, siger han.

Sværere at få specifikke fag

Ifølge uddannelseskonsulent ved UC Sjælland Peter Hjørnet er der ikke tradition for, at lærerne selvstændigt tager initiativ til efteruddannelse. Det er en af konklusionerne i den masteropgave om lærernes efteruddannelse, han skrev sidste år. Derfor mener Peter Hjørnet også, at uddannelsesplanerne vil have en positiv effekt i forhold til at få sat skub i lærernes efteruddannelse.

»Men jeg synes, det er vigtigt, at

man husker på, at der stadig vil være en arbejdsgiverinteresse i en bestemt faglig opkvalificering«, siger han. Han er ikke sikker på, at lærerne, blot fordi der sættes fokus på deres efteruddannelse, kan regne med at få deres ønsker for efteruddannelse opfyldt.

»Det kan godt være, at den enkelte lærer godt kunne tænke sig efteruddannelse i matematik, men så må skolelederen fortælle, at skolechefen har besluttet, at det er inklusion, der er indsatsområdet de næste tre år«, eksemplificerer han.