Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerne kræver KL til forhandlingsbordet om arbejdspres

Lærere landet over får flere undervisningstimer og stadig mindre tid til forberedelse. Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse og kredsformænd kræver derfor i dag i en skarp udtalelse, at KL går i forhandling om ændringer i arbejdstidsaftalen, der ellers først udløber i 2004.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
10. august 2001, kl. 16:26

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærerforeningen holdt kredsformandsmøde i DGI-Byen i København i dag, hvor følgende udtalelse blev vedtaget i enighed:

Danmarks Lærerforenings kredsformænd forsamlet til møde i København fredag den 10. august 2001 udtaler:

Udviklingen i samfundet stiller folkeskolen og de danske folkeskolelærere over for en række nye udfordringer. Eleverne er mere krævende og skal stilles overfor mere individuelle krav. Lærerne skal bruge nye undervisningsformer, støtte den enkelte, undgå udstødning og planlægge og samarbejde på tværs. Forældrene er mere engagerede i skolen og skal inddrages i et tættere samarbejde omkring børnene. Lærerne går aktivt og positivt ind i løsningen af de nye opgaver. Men forudsætningen er, at de sikres den fornødne tid til at løse opgaverne på en professionel og ansvarlig måde.

Kommunernes Landsforening har erkendt, at de mange nye opgaver stiller øgede krav til lærernes forberedelse. I overenskomstbilaget ”En skole på vej”, der beskriver den pædagogiske udvikling, som arbejdstidsaftalen skal understøtte, står Kommunernes Landsforening som medunderskriver på, at ”undervisningen i tværgående emner og problemstillinger samt kravet om at tilpasse undervisningen til forskellige elevforudsætninger, stiller øgede krav til planlægning, forberedelse og koordinering”.

Alligevel kan Danmarks Lærerforening konstatere, at mange lærere bliver pålagt et højt undervisningstimetal og får mindre tid til forberedelse. Det er uholdbart i forhold til de krav, der stilles til lærerne i folkeskolen. Som den aktuelle debat viser, resulterer det øgede arbejdspres for lærerne i et belastende arbejdsmiljø. Mange lærere overvejer at forlade lærerjobbet samtidig med, at der er problemer med at sikre tilstrækkeligt med nyuddannede lærere.

Kommunernes Landsforening må påtage sig sit ansvar for, at kommunerne bruger lærernes arbejdstidsaftale efter hensigten, så lærerne sikres tilstrækkeligt med tid til at gennemføre kvalitetsundervisning. Danmarks Lærerforening har opfordret Kommunernes Landsforening til at forhandle om ændringer af arbejdstidsaftalen nu, så der kan blive dæmmet op for mange kommuners misbrug af arbejdstidsaftalen. Kommunernes Landsforening har hidtil været afvisende. Danmarks Lærerforenings kredsformænd kræver, at Kommunernes Landsforening straks går i forhandling, så aftalens intentioner bliver opfyldt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerne kræver KL til forhandlingsbordet om arbejdspres

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS