Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Lærerne i Sæby får en ekstra million

Til næste år får Sæbys skoler en million kroner mere til lærerlønninger og undervisningstimer, end der i første omgang var sat på budgettet. Formanden for Børne- og kulturudvalget i kommunen havde dog gerne set, at tallet var noget større.

Peter Linderoth Sørensen
Start debatten
13. november 2001, kl. 13:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det var et brev fra samtlige otte skolebestyrelsesformænd i kommunen, der førte til, at politikerne endnu engang gennemgik budgettet. I brevet fra skolerne blev det påpeget, at udgifterne til folkeskoleområdet i Sæby lå væsentligt under andre kommuner i landsdelen.

”Det lyder selvfølgelig flot, at vi bruger en million kroner mere på folkeskoleområdet, men faktisk havde jeg foreslået, at vi skulle sætte 2½ million kroner mere af til undervisning og specialundervisning. Egentlig skulle vi bruge 7½ million kroner bare for at komme op på gennemsnittet i Nordjyllands amt”, siger Børne- og Kulturudvalgsformand Søren Visti Jensen.

Han repræsenterer Den alternative Borgerliste i byrådet, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet og Venstre ikke mente, at der var råd til yderligere stigninger.

”Problemet er, at vi har været gennem nogle sparerunder i Sæby. Et år fremskrev vi slet ikke budgetterne, hvilket svarer til en reel nedskæring på tre procent. Året efter fremskrev vi kun delvis, så skolerne og andre institutioner har mistet mellem fire og fem procent af budgetterne”, påpeger Søren Visti Jensen.

Ifølge Kommunalstatistiske Meddelelser 2001 fra Kommunernes landsforening brugte Sæby Kommune i skoleåret 1999/2000 39.310 kroner per elev. Amtsgennemsnittet var på 41.885 kroner.

I perioden fra 1991/92 til 99/00 steg udgifterne til folkeskolen i Sæby med seks procent målt i faste priser. Det er den næstlaveste stigningstakt i Nordjyllands Amt. I Aalborg steg udgifterne i samme periode med to procent.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerne i Sæby får en ekstra million

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS